Oplysninger var ikke ulovligt tilvejebragt bevis i strid med forbuddet ...

Sag 131/2019
Kendelse afsagt den 20. februar 2020

Anklagemyndigheden
mod
T

En socialrådgiver tog på hjemmebesøg hos T i anledning af påstået vold mod børnene i hjemmet. Hun udarbejdede referat om hjemmebesøget. Samme dag umiddelbart inden hjemmebesøget havde socialrådgiveren overværet videoafhøring af fire af Ts børn i anledning af mistanke om vold i hjemmet. For Højesteret angik sagen, om anklagemyndigheden på grund af forbuddet mod selvinkriminering skulle afskæres fra at føre socialrådgiveren som vidne under straffesagen mod T for vold mod sine børn.

Det var i sagen ubestridt, at de af T afgivne oplysninger til socialrådgiveren ikke blev tilvejebragt som led i en strafferetlig efterforskning, men med henblik på at iværksætte en social indsats for at beskytte Ts børn, og at T ikke havde en oplysningspligt over for socialrådgiveren.

Højesteret fandt på den baggrund, at socialrådgiveren ikke havde pligt efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, til at vejlede T om, at han ikke havde pligt til at meddele oplysninger, som kunne have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Oplysningerne var på den baggrund ikke tilvejebragt i strid med forbuddet mod selvinkriminering, og oplysningerne havde således ikke karakter af ulovligt tilvejebragte beviser.

Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt socialrådgiveren kan afhøres som vidne, og om referatet kan fremlægges som bevis, herefter må afgøres af byretten efter retsplejelovens § 170, stk. 3, ud fra en bedømmelse af, om hemmeligholdelse har væsentlig betydning. Ved bedømmelsen må de hensyn, som tavshedspligten er begrundet i, herunder mulighederne for at etablere et tillidsfuldt samarbejde med familien, afvejes over for sagens karakter og betydning.

Landsretten var kommet til det samme resultat.

Læs hele kendelsen i sag 131/2019