12 mar. 2020
Højesteret
Om beskatning af aktieudbytte
Køberne af et selskab skulle beskattes af aktieudbytte, som efter overdragelsen var udbetalt til sælgeren som en del af købesummen
Sag BS-31096/2019-HJR
Dom afsagt den 12. marts 2020
Skatteministeriet
mod
A
A overdrog alle aktier i et selskab til sine tre døtre. Overdragelsen skete med skattemæssig succession og var derfor skattefri for A. En del af købesummen blev berigtiget ved, at A forbeholdt sig at modtage de første ca. 48 mio. kr. af det udbytte, der blev udloddet efter overdragelsen. Umiddelbart efter besluttede selskabets generalforsamling, som bestod af de tre døtre som aktionærer at udlodde ca. 48 mio. kr. i udbytte, der blev udbetalt til A med fradrag af indeholdt udbytteskat. Efterfølgende anmodede A om at få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat, hvilket SKAT imødekom. Senere traf SKAT afgørelse om, at A skulle tilbagebetale udbytteskatten, idet SKAT var af den opfattelse, at udbyttet var skattepligtigt hos As døtre, og at den udbytteskat, som selskabet havde indeholdt, derfor skulle henregnes til dem.
Sagen angik, om SKATs krav om tilbagebetaling var berettiget, og spørgsmålet var i den forbindelse i første række, om der var tale om skattepligtigt udbytte for døtrene.
Højesteret bemærkede, at det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, fremgår, at alt, hvad der udloddes som udbytte til aktuelle aktionærer, er skattepligtig indkomst, medmindre andet er bestemt. As døtre var aktuelle aktionærer, da udbyttet blev udloddet, og retten til udbyttet tilkom derfor som udgangspunkt dem. Ifølge aftalen med A om overdragelse af aktierne skulle udbyttet anvendes til delvis betaling af den købesum, de skulle betale for aktierne, og derfor skulle udbyttet udbetales til ham. Højesteret fandt, at døtrene ikke ved under disse omstændigheder at overdrage retten til udbytte kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat. Døtrene måtte således anses som rette indkomstmodtagere af udbyttet og skulle beskattes heraf.
Da udbyttet således skulle beskattes hos døtrene, skulle udbytteskatten ikke have været udbetalt til A, og SKAT var således som udgangspunkt berettiget til at kræve beløbet tilbage. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse fra udgangspunktet.
Landsretten var nået til et andet resultat.