20 maj 2020
Højesteret
Om problemer med tolkning i forbindelse med varetægtsfængsling
Varetægtsfængsling frem til dom kunne opretholdes trods problemer med tolkning i forbindelse med tidligere retsmøder om fristforlængelse
Sag 113/2019
Kendelse afsagt den 20. maj 2020
Anklagemyndigheden
mod
T
T, der er georgisk statsborger, blev den 22. marts 2019 varetægtsfængslet som sigtet for forskellige forhold af indbrudstyveri. T blev efterfølgende fristforlænget flere gange, og ved kendelse af 1. juni 2019 bestemte byretten (efter at hovedforhandling var blevet berammet til den 1. juli 2019), at varetægtsfængslingen skulle forlænges, indtil der var afsagt dom i sagen, hvilket landsretten stadfæstede den 28. juni 2019.
Landsrettens kendelse blev indbragt for Højesteret, hvor T gjorde gældende, at han burde have været løsladt. T henviste til, at der under sagen havde været problemer med at tilvejebringe kvalificeret tolkning både i forbindelse med retsmøderne om fristforlængelse og i forbindelse med møder i arresten mellem T og hans advokat. Varetægtsfængslingen havde derfor ifølge T været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
Højesteret fandt, at det måtte lægges til grund, at tolkebistanden i grundlovsforhøret den 22. marts 2019 var fuldt kvalificeret, og at T på dette retsmøde blev gjort bekendt med og havde lejlighed til at udtale sig om de sigtelser, der dannede grundlag for varetægtsfængslingen. Det måtte endvidere lægges til grund, at der ikke efter grundlovsforhøret fremkom nye oplysninger, der var af væsentlig betydning for spørgsmålet om varetægtsfængsling, og at T desuden under sagens forløb fik oversat og modtog de relevante oplysninger om indholdet af tiltalen og sagens forløb. T havde oplyst, at problemerne med tolkning i kommunikationen mellem ham og hans advokat bestod i perioden fra den 10. april til den 26. juni 2019, og det måtte herefter antages, at T i perioden efter den 26. juni 2019 og indtil hovedforhandlingen den 1. juli 2019 havde adgang til tilstrækkelig tolkebistand og var i stand til at holde møder med sin advokat. T havde dermed tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar.
På denne baggrund, og da der i øvrigt var væsentlige hensyn, som talte for at opretholde varetægtsfængslingen af T, tiltrådte Højesteret, at der den 28. juni 2019 ikke var grundlag for at løslade T med henvisning til artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.