Gå til sidens indhold

Højesteret

04 maj 2020

Højesteret

Om virkningerne af manglende mulighed for forkyndelse i en straffeankesag

Ophævelse af kendelse om afvisning af anke og hjemvisning til landsretten til behandling som udmålingsanke

Sag 134/2019
Kendelse afsagt den 4. maj 2020

Anklagemyndigheden
mod
T

Under landsrettens behandling af en straffeankesag, hvori T var meddelt tilladelse til at anke efter udløbet af ankefristen, opstod der spørgsmål om forkyndelse for T.

Højesteret fastslog, at forkyndelse af indkaldelsen til hovedforhandling var påkrævet, idet der var tale om en ekstraordinær anke. Højesteret fastslog endvidere, at da forkyndelsen ikke havde kunne foretages som følge af Ts forhold, skulle Ts bevisanke afvises. Da Ts anke måtte anses for at indeholde en subsidiær anke til formildelse, hjemviste Højesteret sagen til landsretten til behandling af Ts udmålingsanke.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele kendelsen i sag 134/2019 (pdf)