Om retlig interesse i straffekæremål

Sag 183/2019

Kendelse afsagt den 3. juni 2020

Anklagemyndigheden
mod
T

T havde været sigtet for en lang række forhold af bl.a. bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed. Forholdene var i flere tilfælde begået over for F1 og F2. Under straffesagens behandling blev advokat A privatantaget af F1 og F2 som bistandsadvokat. Forsvareren protesterede mod, at advokat A kunne fungere som bistandsadvokat i sagen. Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at advokat A ikke kunne fungere som bistandsadvokat i sagen. Efterfølgende afsagde byretten dom i straffesagen mod T, og denne dom blev ikke anket.

Sagen for Højesteret angik, om advokat A var inhabil som privatantaget bistandsadvokat for F1 og F2 under straffesagen. T havde overordnet anført, at advokat A var inhabil, og at retten burde have afvist, at A kunne fungere som bistandsadvokat under sagen. T havde imidlertid ikke gjort gældende, at A konkret havde tilsidesat sine forpligtelser som bistandsadvokat.

Højesteret fandt på denne baggrund, at T ikke længere havde en konkret, aktuel retlig interesse i at få prøvet landsrettens kendelse om dette spørgsmål, og Højesteret afviste derfor sagen.

Læs hele kendelsen i sag 183/2019 (pdf)