Højesteret

03 jun 2020

Højesteret

Om rettergangsfejl og udløsning af reststraf

Der var ikke begået rettergangsfejl i forbindelse med vidneafhøring af forurettede, og betingelserne for udløsning af reststraf var opfyldt

Sag 19/2020
Dom afsagt den 3. juni 2020

Anklagemyndigheden
mod
T

T var i landsretten idømt 2 år og 6 måneders fængsel for grov vold under anvendelse af en hammer mod forurettede F, der var halvbror til T. Straffen blev fastsat som en fællesstraf, da der var tale om strafbart forhold begået i prøvetiden for en tidligere dom, hvor T var dømt for forsøg på manddrab ved anvendelse af en skruetrækker. Reststraffen udgjorde 2 års fængsel.

F var ved sin forklaring til politiet ikke blevet vejledt om vidnefritagelsesreglerne for en parts nærmeste. I byretten blev F pålagt at afgive vidneforklaring, hvor han forinden blev vejledt om vidnefritagelsesreglerne, herunder retten til at undlade at svare på spørgsmål, i det omfang han derved ville udsætte sig selv for straf.

For Højesteret angik sagen, om dommen skulle ophæves og hjemvises til byretten på grund af rettergangsfejl i forbindelse med vidneafhøringen af F. I anden række angik sagen spørgsmålet om straffastsættelsen.

Højesteret fandt, at der ikke var begået rettergangsfejl i forbindelse med vidneafhøringen af F og tog derfor ikke påstanden om ophævelse af dommen og hjemvisning til følge. Højesteret fandt endvidere, at der var tale om grov, ligeartet kriminalitet, og hverken T’s personlige forhold eller forholdet mellem længden af reststraffen og straffen for det nye forhold kunne føre til fravigelse af lovens udgangspunkt om, at der fastsattes en ubetinget fællesstraf. Højesteret tiltrådte herefter, at fællesstraffen blev fastsat til 2 år og 6 måneders fængsel.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Læs hele dommen i sag 19/2020 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 19/2020 (pdf)

Læs byrettens afgørelse i sag 19/2020 (pdf)