24 aug. 2020
Højesteret
Fortsat varetægtsfængsling under anke var uproportional
T løsladt, da fortsat varetægtsfængsling stod i misforhold til forventet straf, selvom T ikke opfyldte betingelserne for prøveløsladelse under afsoning
Sag 42/2020
Kendelse afsagt den 24. august 2020
Anklagemyndigheden
mod
T
T var ved byrettens dom af 6. december 2019 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 114 e ved at have fremmet virksomheden for en terrororganisation. Han havde været varetægtsfængslet siden den 26. september 2018 og havde den 26. maj 2020 været frihedsberøvet i en periode svarende til to tredjedele af den idømte straf. Ved kendelse af 16. marts 2020 besluttede landsretten, at han fortsat skulle være varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i ankesagen.
Højesteret anførte, at fortsat varetægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis fortsat frihedsberøvelse vil stå i misforhold til bl.a. den forventede retsfølge, hvis den sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Efter Højesterets praksis må der ved vurderingen af den forventede retsfølge bl.a. tages fornødent hensyn til muligheden for at opnå prøveløsladelse, når to tredjedele af straffetiden er udstået. Prøveløsladelse af en person dømt for en forbrydelse, som den T blev dømt for, er som udgangspunkt betinget af, at vedkommende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Da T var varetægtsfængslet og således ikke var overgået til afsoning, var han ikke af kriminalforsorgen blevet tilbudt at deltage i et sådant program. Højesteret fandt på den baggrund, at det ved vurderingen af, om fortsat varetægtsfængsling ville stå i misforhold til den forventede straf, ikke skulle tillægges betydning, at prøveløsladelse efter påbegyndt afsoning forudsætter deltagelse i et program med henblik på at forebygge ligeartet kriminalitet. Højesteret fandt, at der ikke i øvrigt forelå konkrete forhold, som kunne begrunde, at T ikke ville kunne prøveløslades. Under hensyn til længden af den periode, T allerede havde været varetægtsfængslet, fandt Højesteret, at han skulle løslades.
Landsretten var kommet til et andet resultat.
Læs hele kendelsen i sag 42/2020 (pdf)