Strafudmåling og udvisning

Sag 38/2020
Dom afsagt den 14. august 2020

Anklagemyndigheden
mod
T

T, der var syrisk statsborger, var fundet skyldig i navnlig grov vold, afpresning og forsøg på ulovlig tvang. Han blev af landsretten idømt fængsel i 7 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret angik sagen spørgsmålet om strafudmåling og udvisning.

Højesteret fandt efter en samlet vurdering og under hensyn til den generelle forhøjelse i 2018 af straffen med en tredjedel for grov vold, at straffen burde forhøjes til fængsel i 8 måneder.

T havde boet i Danmark siden september 2014, og han havde sin samlever og to små børn her i landet. Højesteret fandt, at T fortsat havde en meget stærk tilknytning til Syrien. Når der sås bort fra hans danske samlever og børnene, fandt Højesteret endvidere, at T havde en relativt begrænset tilknytning til Danmark. Udvisning ville føre til, at T i en periode blev fysisk adskilt fra sin samlever og børnene, og dette udgjorde et alvorligt indgreb i hans ret til familieliv.

Efter arten og grovheden af T’s kriminalitet sammenholdt med hans tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark fandt Højesteret imidlertid efter en samlet vurdering, at de samfundsmæssige hensyn (forebyggelse af uro eller forbrydelse), som talte for udvisning af T med indrejseforbud i 6 år, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn til hans privatliv og navnlig familieliv, der talte imod udvisning. Det bemærkedes herved, at han kun havde boet her i landet i få år, og at samlivet med hans danske kæreste havde været relativt kortvarigt.

Efter det anførte fandt Højesteret, at udvisning af T med indrejseforbud i 6 år ikke ville udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret tiltrådte derfor, at T var udvist med indrejseforbud i 6 år.

Læs hele dommen i sag 38/2020 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 38/2020 (pdf)

Læs byrettens afgørelse i sag 38/2020 (pdf)