08 sep. 2020
Højesteret
Forældelse af differencekrav for tab af erhvervsevne
Differencekrav for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade rejst mod FAH, som ikke var skadelidtes arbejdsgiver, var forældet
Sag BS-46510/2019-HJR
Dom afsagt den 8. september 2020
A
mod
FAH (Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde)
Spørgsmålet for Højesteret var, om skadelidte A’s differencekrav mod FAH var forældet, da hun anlagde sag ved byretten den 24. juli 2017.
A var den 6. maj 2008 under sit arbejde som buschauffør involveret i et færdselsuheld, da hun forsøgte at undvige en ukendt hund. Den 23. februar 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ulykken som en arbejdsskade og fastsatte méngraden til 5 % og erhvervsevnetabet til mindre end 15 %. Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen og stadfæstet den 19. november 2009.
A anmodede den 25. april 2013 Arbejdsskadestyrelsen om genoptagelse af sagen både vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne. Der blev herefter truffet en række afgørelser om midlertidigt tab af erhvervsevne, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 27. januar 2017 på ny traf endelig afgørelse om A’s tab af erhvervsevne, der blev fastsat til 20 %.
Højesteret fastslog, at differencekravet, som var rettet mod tredjemand, var omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år. Forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor A fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Højesteret udtalte, at et sådant kendskab i hvert fald havde været til stede, da A anmodede om genoptagelse den 25. april 2013, hvilket var mere end tre år før, A anlagde sag ved byretten.
Højesteret udtalte desuden, at allerede fordi FAH ikke var part i den administrative afgørelse af 27. januar 2017, medførte den afgørelse ikke en 1-årig tillægsfrist. A’s krav mod FAH var derfor forældet.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs hele dommen i sag BS-46510/2019-HJR (pdf)