28 jan. 2021
Højesteret
Bestyrelsesformand i andelsboligforening frifundet for konkurskarantæne
Andelsboligforening var ikke omfattet af virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157, og bestyrelsesformanden frifandtes herefter for konkurskarantæne
Sag BS-36905/2020-HJR
Kendelse afsagt den 27. januar 2021
A
mod
A/B X under konkurs
Sagen angik, om A, der var bestyrelsesformand i andelsboligforeningen (A/B) X, kunne pålægges konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157. For Højesteret var spørgsmålet som for landsretten begrænset til, om A/B X var omfattet af begrebet ”virksomhed” i § 157.
Højesteret fandt bl.a., at virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157 må forstås således, at adgangen til at pålægge konkurskarantæne alene omfatter tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i ledelsen af en virksomhed med aktiviteter, der som udgangspunkt har til formål at opnå økonomisk gevinst.
Højesteret udtalte endvidere, at en andelsboligforening danner rammerne om et boligfællesskab, der er reguleret i andelsboligforeningsloven. Foreningen har til formål at eje og administrere den ejendom, som andelshaverne bor i, og drives som det klare udgangspunkt ikke med økonomisk gevinst for øje. Den omstændighed, at en andelsboligforening i relation til andre dele af lovgivningen anses for en erhvervsmæssig virksomhed, kan ikke føre til en anden vurdering. Om der er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt må bero på en konkret vurdering af, om foreningens aktiviteter har haft til formål at opnå økonomisk gevinst. Det forhold, at en andelsboligforening som led i sin sædvanlige administration af ejendommen udlejer ledige lejemål, udgør ikke i sig selv en aktivitet med henblik på at opnå økonomisk gevinst.
A/B X havde efter sine vedtægter til formål at eje og administrere en ejendom. Andelsboligforeningen havde i alt 110 beboelseslejligheder og et erhvervslejemål, hvoraf erhvervslejemålet og 16 lejligheder blev udlejet af andelsboligforeningen. Det fremgik ikke af andelsboligforeningens vedtægter, at foreningen også havde til formål at drive udlejningsvirksomhed, og der var ikke efter oplysningerne i sagen holdepunkter for at antage, at den udlejning, som foreningen foretog, fandt sted med andet formål end som led i en sædvanlig administration af foreningens ejendom.
A/B X var derfor ikke omfattet af virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157, og A frifandtes herefter for konkurskarantæne.
Landsretten var nået til et andet resultat.