Værnetingsaftale var indgået i overensstemmelse med Luganokonventionen

Sag BS-16186/2021-HJR

Kendelse afsagt den 11. oktober 2021

A
mod
Jutlander Bank A/S

Kæremålet for Højesteret angik gyldigheden af en værnetingsklausul i en kreditaftale, som var indgået mellem Jutlander Bank A/S og X A/S. A havde underskrevet kreditaftalen på vegne af X A/S og på egne vegne som selvskyldnerkautionist.

Hovedspørgsmålene var, om værnetingsaftalen overfor A skulle anses som en forbrugeraftale, og om aftalen var indgået i overensstemmelse med Luganokonventionens skriftlighedskrav.

Højesteret kom for det første frem til, at A ikke skulle anses som forbruger i henhold til den indgåede aftale og lagde i den forbindelse vægt på A’s tilknytning til X A/S, hvor han var direktør og reel ejer, da han påtog sig kautionsforpligtelsen.

Højesteret anførte herefter med henvisning til EU-retspraksis, at Luganokonventionens skriftlighedskrav, hvorefter værnetingsaftaler skal være indgået skriftligt eller mundtligt med skriftlig bekræftelse, var opfyldt, da værnetingsklausulen var en del af et skriftligt aftalegrundlag, der efter en samlet vurdering måtte anses for at være udtryk for parternes samstemmende vilje.

Højesteret kom på den baggrund frem til, at A var bundet af den værnetingsaftale, som han havde underskrevet.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Læs hele kendelsen i sag BS-16186/2021 (pdf)