Ikke retlig interesse i kæremål og ikke krav på fremstilling

Kendelse afsagt den 8. november 2021

Sag 17/2021

A kærer Vestre Landsrets afgørelse i sagen:

Anklagemyndigheden
mod
T1 og T2

A, der var tiltalt for drab i en særskilt straffesag og varetægtsfængslet, havde under en straffeanke mod T1 og T2 anmodet om at afgive forklaring i sagen, subsidiært at blive fremstillet så han kunne overvære hovedforhandlingen.

Landsretten fandt ikke grundlag for at lade A afgive forklaring og afslog anmodningen. For så vidt angik anmodningen om, at A skulle fremstilles, havde anklagemyndigheden oplyst, at det efter trusselsbilledet ville kræve 10 betjente til at transportere og bevogte A, såfremt han skulle fremstilles. Henset dertil og til de daværende restriktioner som følge af covid-19, fandt landsretten, at det var forbundet med et uforholdsmæssigt besvær at lade A fremstille til retsmødet. Landsretten afviste derfor anmodningen. Ankesagen mod T1 og T2 blev efterfølgende endelig afgjort ved dom. Sagen angik for Højesteret, om landsretten med rette gav A afslag på anmodningerne.

Højesteret fandt, at A ikke havde retlig interesse i at få prøvet afgørelsen om, at han ikke skulle afhøres som vidne, idet dommen i straffesagen er endelig, og henset til, at T1 og T2 forventedes afhørt som vidner i sagen mod A. Højesteret afviste derfor sagen for så vidt angik den del af kæremålet.

Højesteret bemærkede, at en sigtet efter retsplejelovens § 748 har ret til at overvære retsmøder i sin egen straffesag. Straffesagen mod T1 og T2 angik ikke samme forhold som dem, A var sigtet for. A var derfor ikke berettiget til at overvære hovedforhandlingen i straffesagen mod T1 og T2, jf. retsplejelovens § 748. Højesteret stadfæstede herefter den del af landsrettens kendelse, som angik afslaget på fremstilling.

Læs hele kendelsen i sag 17/2021 (pdf)