Ikke vundet ejendomshævd

Sag BS-58843/2019-HJR

A
og
B
mod
C

A og B købte i 2015 en ejendom (ejendom 1) af E, som på det tidspunkt havde boet på ejendommen siden 1987 med sin ægtefælle, F. På ejendommen var opført en carport, som ifølge matrikelkort delvis var bygget ind over skellet til naboejendommen (ejendom 2) og dermed var beliggende på ca. 11 m² af ejendom 2’s grund. Ejendom 2 havde siden 1971 været ejet af C og D.

Det fremgår af et skøde tinglyst på ejendom 1 i 1962, at en garage ifølge mundtlig tilladelse delvis var opført på naboparcellen. Højesteret lagde som landsretten til grund, at C og D ved deres erhvervelse af ejendom 2 i 1971 videreførte den tilladelse til brug af grundstykket, som de tidligere ejere havde givet.

Sagens hovedspørgsmål var, om E i sin ejertid (1987-2015) havde vundet ejendomshævd over grundstykket på ejendom 2, som carporten var beliggende på.

Højesteret lagde til grund, at D havde talt med E´s ægtefælle, F, om, at carporten var beliggende på et stykke af ejendom 2’s grund. Endvidere lagde Højesteret til grund, at F gennem alle årene over for C og D optrådte som medejer af ejendom 1, og at E var bekendt med dette. C og D havde derfor været berettigede til at gå ud fra, at F kunne disponere i forhold vedrørende ejendom 1 også med virkning for E.

Da E’s råden over det omtvistede grundstykke på den baggrund ikke havde været retsstridig, havde E ikke vundet ejendomshævd.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-58843/2019-HJR (pdf)

Læs landsrettens dom i sag BS-58843/2019-HJR (pdf)

Læs byrettens dom i sag BS-58843/2019-HJR (pdf)