15 nov 2021
Højesteret
Landsskatterettens og Skatteministeriets kompetence
Landsskatteretten havde med rette afvist klager over SKATs beslutninger, som ikke havde karakter af afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand
Sag BS-55722/2019-HJR
Dom afsagt den 12. november 2021
Auto-Centralen Aalborg A/S,
Jan Nygaard A/S,
I/S Amager Ressourcecenter,
Danish Crown AMBA,
Kjærsgaard Auto A/S,
I/S Av Miljø,
Tulip Food Company A/S,
Louis Lund A/S,
Lyngfeldt A/S og
Sønderborg Forsyning Holding A/S (Nordborg Forsyning)
mod
Skatteministeriet
Landsskatteretten havde med rette afvist klager over SKATs beslutninger, som ikke havde karakter af afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand
Appellanterne i sagen havde købt smøreolieprodukter mv., der i strid med EU-retten havde været belagt med en afgift til den danske stat. Afgiften blev på baggrund af en dom fra EU-domstolen ophævet i juni 2002.
I december 2011 rejste appellanterne krav mod SKAT om tilbagebetaling af afgiften, hvilket SKAT i juni 2012 afviste under henvisning til, at kravene var forældede. Appellanterne klagede herefter til Landsskatteretten over SKATs beslutninger om at afvise kravene. Landsskatteretten afviste i 2017 klagerne med den begrundelse, at SKATs afvisning af kravene ikke var omfattet af klageadgangen til Landsskatteretten efter skatteforvaltningsloven. Landsskatteretten henviste da navnlig til, at SKATs beslutninger ikke var afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand, og at Landsskatteretten derfor ikke havde kompetence til at behandle klagerne.
Sagen angik for Højesteret i første række spørgsmålet, om Landsskatteretten havde været berettiget til at afvise klagerne over SKATs beslutninger fra 2012. I anden række angik sagen spørgsmålet, om appellanterne – såfremt Landsskatteretten havde været berettiget til at afvise klagerne – så i stedet havde krav på, at Skatteministeriet skulle behandle klagerne.
I forhold til spørgsmålet om Landsskatterettens kompetence kom Højesteret frem til, at SKATs beslutninger fra 2012 ikke udgjorde afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand, og at Landsskatteretten derfor havde været berettiget til at afvise klagerne.
I forhold til spørgsmålet om Skatteministeriets kompetence anførte Højesteret med henvisning til regler fastsat i medfør af skatteforvaltningsloven, at skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke kan påklages til Skatteministeriets departement. Derfor kunne SKATs beslutninger fra 2012 heller ikke påklages til Skatteministeriet.
Landsretten var kommet til samme resultat.