08 dec. 2021
Højesteret
Om tyske sikringsinstitutioners regreskrav mod dansk forsikringsselskab
Tyske sikringsinstitutioners betalinger til tysk statsborger efter færdselsuheld i Danmark skulle kun delvist dækkes af dansk ansvarsforsikringsselskab
Sag BS-40993/2020-HJR
Dom afsagt den 8. december 2021.
Bundeseisenbahnvermögen – Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland
og
Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal
mod
Codan Forsikring A/S
Den 23. april 2010 blev et tysk ægtepar, A og B, i deres køretøj påkørt af en lastbil på motorvejen mellem Haderslev og Kolding. B døde som følge af ulykken, og A kom til skade. Bundesbahnvermögen – Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland (BEV) udbetalte efterfølgende løbende enkepensionsydelser samt et engangsbeløb i form af såkaldt Sterbegeld til A. A modtog efter ulykken en række behandlinger i Tyskland bl.a. under sygehusophold, og udgifterne hertil blev afholdt af Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal (KVB).
Spørgsmålet for Højesteret var, om BEV og KVB havde krav på, at deres udgifter blev betalt af Codan Forsikring A/S, der havde anerkendt at være erstatningsansvarlig som ansvarsforsikringsselskab for føreren af lastbilen, som forårsagede ulykken.
Codan havde i februar-marts 2011 udbetalt forsørgertabserstatning og et overgangsbeløb efter erstatningsansvarsloven til A. Højesteret lagde til grund, at Codan ikke ved udbetalingen var underrettet om, at BEV havde et krav. På den baggrund, og da det var ubestridt, at A ikke i medfør af dansk ret havde krav på yderligere erstatning i anledning af sin mands død, slog Højesteret fast, at Codan havde betalt med frigørende virkning til A. BEV kunne herefter ikke kræve, at Codan betalte de udgifter, som BEV havde haft som følge af ulykken. Landsretten var kommet til samme resultat.
Vedrørende kravet fra KVB udtalte Højesteret, at det efter fremlæggelse af yderligere oplysninger for Højesteret var tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne efter deres karakter var omfattet af udtrykket helbredelsesudgifter og andet tab i erstatningsansvarslovens § 1, og at KVB skulle have medhold i kravet. Landsretten var kommet til et andet resultat.
Læs hele dommen i sag BS-40993/2020-HJR (pdf)