03 feb. 2021
Højesteret
Tvangsfiksering var i strid med Menneskerettighedskonventionen
Tvangsfiksering i ni måneder udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3
Sag BS-2308/2020-HJR
Dom afsagt den 3. februar 2021
A
mod
Region Syddanmark
Biintervenient til støtte for A:
Dignity – Dansk Institut mod Tortur
A skulle ifølge farlighedsdekret udstedt i januar 2015 anbringes på Sikringsafdelingen, og A var ved dom stadfæstet af landsretten i marts 2015 ligeledes dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen i anledning af en række forhold omfattende bl.a. vold og trusler om vold mod personalet på Retspsykiatrisk afdeling. Som følge af pladsmangel blev A imidlertid først overført til Sikringsafdelingen i juli 2016, og var derfor indtil videre anbragt på Retspsykiatrisk afdeling. Her var han tvangsfikseret i perioden fra den 22. december 2014 til den 19. januar 2015, efter at han havde overfaldet en ansat. Sagen for Højesteret angik lovligheden af den fortsatte tvangsfiksering i perioden fra den 19. januar til den 26. oktober 2015.
Højesteret fandt det godtgjort, at A udgjorde en nærliggende fare for andres liv, førlighed og sikkerhed, og at det ikke var muligt på den retspsykiatriske afdeling at imødegå faren ved mindre indgribende foranstaltninger end tvangsfiksering. Tvangsfikseringen opfyldte derfor psykiatrilovens betingelser.
Efter Højesterets opfattelse måtte det formodes, at A ville være blevet undergivet én eller flere af de særlige muligheder for tvangsforanstaltninger, som Sikringsafdelingen har som supplement eller alternativ til sengeliggende tvangsfiksering, hvis han var blevet overført til Sikringsafdelingen. Det måtte derfor antages, at han fra den 19. januar 2015 havde været tvangsfikseret til seng i væsentligt videre omfang, end hvis der var sket overførsel. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen var blevet krænket i perioden fra den 19. januar til den 26. oktober 2015.
Højesteret tilkendte efter en samlet skønsmæssig vurdering A en godtgørelse på 250.000 kr.
Landsretten var kommet til et andet resultat.
Læs hele dommen i sag BS-2308/2020-HJR (pdf)