02 mar. 2021
Højesteret
Varetægtsfængsling indtil dom
Betingelserne for varetægtsfængsling indtil dom var opfyldt
Sag 97/2020
Kendelse afsagt den 1. marts 2020
Anklagemyndigheden
mod
T1
og
T2
T1 og T2 havde været varetægtsfængslet siden juni 2019. De var sammen med 13 andre tiltalt i en sag om organiseret og grænseoverskridende narkotikakriminalitet, der bl.a. omfattede indsmugling og videreoverdragelse af store mængder kokain. Hovedforhandlingen i sagen, der verserede ved Københavns Byret, begyndte i december 2020 og skulle vare frem til september 2021.
Ved kendelse af 30. juni 2020 havde Østre Landsret forlænget varetægtsfængslingen for T1 og T2 med 4 uger, idet landsretten ikke havde fundet grundlag for at varetægtsfængsle frem til dom i sagen. Herefter forlængede Københavns Byret fængslingen med 4 uger ved kendelse af 28. juli 2020. Kendelsen blev af anklagemyndigheden kæret til Østre Landsret, som ved kendelse af 7. august 2020 bestemte, at T1 og T2 skulle forblive varetægtsfængslet indtil dom.
Sagen for Højesteret angik, om betingelserne for varetægtsfængsling af T1 og T2 frem til dom var opfyldt.
Højesteret fandt, at det forhold, at landsretten i kendelse af 30. juni 2020 traf bestemmelse om fængsling af T1 og T2 i 4 uger, ikke indebar, at landsretten var afskåret fra at træffe bestemmelse om fængsling af de tiltalte frem til dom, som det skete ved landsrettens kendelse af 7. august 2020. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at en afgørelse om varetægtsfængsling alene gælder for den periode, som kendelsen omfatter.
Af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret, at der var begrundet mistanke om, at T1 og T2 havde gjort sig skyldige i de forhold, der havde dannet grundlag for varetægtsfængslingen af dem siden juni 2019. Højesteret tiltrådte endvidere, at fængslingsbetingelserne for T1 og T2 var opfyldt. Også betingelserne i retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, for varetægtsfængsling ud over et år måtte anses for opfyldt, da landsretten den 7. august 2020 afsagde kendelse i sagen, ligesom fængsling af de tiltalte, indtil der er afsagt dom i sagen, ikke kunne anses for at være uproportional.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.