14 apr. 2021
Højesteret
Om statens undersøgelsespligt og forældelse af godtgørelse for tortur mv.
Godtgørelseskrav i anledning af påståede overgreb i Irak var forældet, og Forsvarsministeriet havde ikke pligt til at foretage yderligere undersøgelser
Sag 227/2018
Dom afsagt den 14. april 2021
A, B og C
mod
Forsvarsministeriet
Sagerne angik for Højesteret, om A’s, B’s og C’s krav om godtgørelse fremsat mod det danske forsvar i anledning af påståede overgreb i Irak var forældet, og om Forsvarsministeriet havde pligt til at gennemføre yderligere undersøgelser af de påståede overgreb. Sagerne var blevet anlagt mod Forsvarsministeriet i 2016 og vedrørte for A’s vedkommende en arrestation og tilbageholdelse, der fandt sted i august til oktober 2003, for B’s vedkommende en arrestation og tilbageholdelse, der fandt sted fra maj 2006 til marts 2007, og for C’s vedkommende en arrestation og tilbageholdelse, der fandt sted fra oktober 2006 til december 2007.
Forsvarets Auditørkorps havde foretaget efterforskning af de påståede overgreb, og der var i efterforskningen indgået bl.a. oplysningerne i de indleverede stævninger fra A, B og C, forklaringer fra personer, som deltog i de pågældende operationer, samt en række dokumenter vedrørende de pågældende tilbageholdelser. Auditørkorpset havde efterfølgende truffet afgørelse om at indstille efterforskningen med den begrundelse, at der ikke var rimelig formodning om, at der var begået strafbare forhold, der forfølges af det offentlige. Under landsrettens behandling af sagerne var der fremkommet bl.a. forklaringer eller andre oplysninger fra de pågældende selv samt en række andre forklaringer og dokumenter. Landsretten havde på dette grundlag vurderet, at beskrivelserne af at have været udsat for de påståede overgreb fremstod helt utroværdige.
Højesteret fandt, at der heller ikke efter det, der var fremkommet for Højesteret, var grundlag for at nå til en anden bevisvurdering. Højesteret bemærkede herved, at beskrivelserne af de påståede overgreb – herunder at arrestationerne af dem skulle være udført af danske soldater – var modsagt på centrale punkter af militære og retlige dokumenter og af vidneforklaringer afgivet af en række involverede personer i det danske forsvar. Bevisførelsen havde således vist bl.a., at arrestationen af A blev udført af irakisk politi, og at arrestationerne af B og C blev udført af britiske soldater.
Højesteret fandt på den baggrund, at Forsvarsministeriet ikke havde pligt til at foretage yderligere undersøgelser af de påståede overgreb. Der var endvidere i alle tre sager indtrådt forældelse af de fremsatte godtgørelseskrav, inden sagerne blev anlagt i 2016. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis var uden betydning for spørgsmålet om pligten til at foretage yderligere undersøgelser og forældelsesspørgsmålet.
Landsretten var nået til samme resultat.