18 aug. 2021
Højesteret
Om der kunne ske udvisning af tyrkisk statsborger
Udvisning af tyrkisk statsborger med et indrejseforbud i 6 år var ikke i strid med associeringsafgørelsen eller Menneskerettighedskonventionen
Sag 36/2021
Dom afsagt den 18. august 2021
Anklagemyndigheden
mod
T
T var fundet skyldig i overtrædelse af navnlig straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lovgivningen om euforiserende stoffer, ved i forening med to medtiltalte at have været i besiddelse af ca. 1 kg amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Han blev i landsretten straffet med fængsel i 3 år og udvist med indrejseforbud i 6 år.
For Højesteret angik sagen strafudmålingen, og om der skulle ske udvisning.
Højesteret tiltrådte, at straffen skulle fastsættes til fængsel i 3 år.
T, der var tyrkisk statsborger, var omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgørelsen), og spørgsmålet var herefter, om udvisning ville være i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1. Det var endvidere spørgsmålet, om udvisning ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Højesteret tiltrådte under hensyn til karakteren af og omstændighederne ved den begåede kriminalitet, at T’s adfærd, uanset at han – bortset fra tre bødeforhold – ikke tidligere var straffet, aktuelt måtte anses for at udgøre en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen. Trusselsbetingelsen i associeringsafgørelsen måtte således anses for opfyldt.
Ved proportionalitetsvurderingen lagde Højesteret til grund, at T’s bånd til Danmark var meget stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han havde dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og ville ikke være uden forudsætninger for at begå sig i Tyrkiet, hvis han blev udvist.
Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at de hensyn, der talte for udvisning af T, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, som talte imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Tyrkiet. Hans familie og kæreste ville have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kommunikere via telefon og internet. Det indgik endvidere i proportionalitetsvurderingen, at der i sagen alene var spørgsmål om indrejseforbud i 6 år.
Højesteret tiltrådte herefter, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i strid med associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.
Læs hele dommen i sag 36/2021 (pdf)