Om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse

Sag 92/2020
Dom afsagt den 17. januar 2022

IMSPL Pte. Ltd.
mod
MAN Energy Solutions SE

Sagen angik, om en voldgiftskendelse skulle tilsidesættes som helt eller delvist ugyldig efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra b og d. Efter disse bestemmelser kan en voldgiftskendelse tilsidesættes bl.a., hvis den part, der anmoder om tilsidesættelse, godtgør, at parten var ude af stand til at fremføre sin sag, eller at voldgiftsrettens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven.

Voldgiftsretten havde under inddragelse af parterne fastsat de processuelle rammer for sagen ved Procedural Order No. 1, som indeholdt bl.a. frister for parternes skriftveksling og regler om adgang til vidneafhøring, edition og fremlæggelse af bevismateriale, herunder om præklusionsvirkning ved overskridelse af frister. Reglerne gav mulighed for, at voldgiftsretten kunne ændre frister og gøre undtagelser.

IMSPL Pte. Ltd. havde anført bl.a., at voldgiftsretten i sin sagsbehandling på flere punkter afskar IMSPL fra at kunne fremføre sin sag, herunder ved at nægte fremlæggelsen af afgørende bilag og ved at begrænse adgangen til edition og til at stille yderligere spørgsmål til vidner.

Højesteret fandt, at reglerne om frister og bevisførelse mv. fastsat i Procedural Order No. 1 lå inden for rammerne af voldgiftsloven. Reglerne var heller ikke i strid med Voldgiftsinstituttets dagældende regler, der ikke var til hinder for, at voldgiftsretten fastsatte frister for sagens forberedelse, herunder med præklusiv virkning.

Voldgiftsretten havde under sagens behandling truffet en række processuelle afgørelser inden for rammerne af Procedural Order No. 1. Højesteret fandt, at det ikke var godtgjort, at de processuelle afgørelser indebar, at IMSPL var ude af stand til at fremføre sin sag, eller at voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven.

IMSPL havde også anført, at voldgiftsretten i sin afgørelse af spørgsmålet om ugyldighed efter aftalelovens § 30 om svig lagde vægt på et anbringende, som ikke var gjort gældende af parterne. Højesteret udtalte, at det ved vurderingen heraf var afgørende, om voldgiftsrettens afgørelse lå uden for rammerne af de påstande og anbringender, som parterne havde fremført.

Højesteret fandt, at det ikke var godtgjort, at voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om svig lå uden for rammerne af parternes anbringender.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Læs hele dommen i sag 92/2020 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 92/2020 (pdf)