Adgang til prøvelse af udvisningsbestemmelse

Sag 15/2022
Kendelse afsagt 5. oktober 2022

Anklagemyndigheden
mod
T

T blev ved dom af 7. december 2020 fundet skyldig i at være indrejst i Danmark i strid med en udvisning med indrejseforbud på 6 år, som han var idømt ved en dom i 2016. Ved dommen fra 2020 blev han straffet med fængsel i 1 år og på ny udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Han havde i 2018 i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, fået prøvet udvisningsbestemmelsen i dommen fra 2016.

Landsretten afviste i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, T’s anmodning om prøvelse af spørgsmålet om ophævelse af udvisningsbestemmelsen i dommen fra 2020.

Sagen for Højesteret angik, om der var grundlag for at afvise anmodningen efter § 50, stk. 1.

Efter ordlyden af § 50, stk. 1, har en udlænding, der er udvist ved en dom, adgang til prøvelse af dommens bestemmelse om udvisning. Det er i forarbejderne til § 50, stk. 1, forudsat, at adgangen til prøvelse af en doms bestemmelse om udvisning som udgangspunkt er begrænset til én prøvelse. Der er ikke i forarbejderne taget stilling til en situation som den foreliggende, hvor en udvist udlænding, der har fået prøvet en tidligere doms bestemmelse om udvisning, er indrejst i strid med indrejseforbuddet og på ny udvises ved dom, og hvor udlændingen herefter anmoder om en prøvelse af, om der er grundlag for at ophæve udvisningen fastsat ved den seneste dom.

Højesteret udtalte, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til § 50, stk. 1, giver grundlag for at afskære en udlænding fra en prøvelse af en doms udvisningsbestemmelse i en sådan situation. Der er derfor ikke i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, grundlag for at afvise T’s anmodning om prøvelse af udvisningen ved dommen af 7. december 2020.

Højesteret ophævede derfor landsrettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i landsretten.

Læs hele kendelsen i sag 15/2022 (pdf)