Dørlukning i en straffesag

Sag 112/2021

Kendelse afsagt 4. oktober 2022

Journalister fra Ritzaus Bureau, TV2 og Ekstra Bladet har kæret Østre Landsrets kendelse om dørlukning i sagen:

Anklagemyndigheden
mod
T

Ved byrettens kendelse af 16. november 2020 blev T varetægtsfængslet, da retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at han havde dræbt sin hustru. Under varetægtsfængslingen tilkendegav T over for politiet, at han ønskede at erkende sig skyldig i drabet, og at sagen mod ham blev behandlet som en tilståelsessag.

Anklagemyndigheden anmodede på den baggrund byretten om at beramme et indenretligt forhør med henblik på stillingtagen til, om T’s forklaring kunne danne grundlag for en tilståelsessag. Anklagemyndigheden anmodede endvidere om, at der blev berammet et retsmøde samme dag i forlængelse af det indenretlige forhør, således at sagen kunne blive afgjort som en tilståelsessag, såfremt anklagemyndigheden på baggrund af T’s forklaring vurderede, at der var grundlag herfor. Byretten berammede herefter begge retsmøder til den 3. august 2021.

Forud for retsmødet vedrørende det indenretlige forhør anmodede anklagemyndigheden og T’s forsvarer om dørlukning. Journalister fra Ritzaus Bureau, TV2 og Ekstra Bladet protesterede herimod. Byretten tog T’s anmodning om lukkede døre til følge under hensyn til sagens oplysning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4. Journalisterne kærede kendelsen om dørlukning til landsretten, der stadfæstede byrettens afgørelse.

Sagen for Højesteret angik, om betingelserne for dørlukning var opfyldt ved retsmødet den 3. august 2021, hvor det indenretlige forhør af T blev gennemført.

Efter grundlovens § 65 er der i retsplejen i videst muligt omfang offentlighed. Efter retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, kan retten bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre, når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret, at betingelserne for dørlukning i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, var opfyldt.

Højesteret bemærkede herefter, at retsplejelovens § 29, stk. 4, finder anvendelse under hovedforhandlinger i 1. instans. Efter bestemmelsen er der kun under meget restriktive betingelser mulighed for at træffe bestemmelse om dørlukning i medfør af § 29, stk. 3, nr. 4. Da T afgav forklaring i retsmødet den 3. august 2021, var der ikke taget stilling til, om sagen kunne behandles som tilståelsessag uden hovedforhandling. Højesteret fandt, at dette stadie af retsmødet ikke kunne sidestilles med en hovedforhandling, og at § 29, stk. 4, derfor ikke fandt anvendelse.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele kendelsen i sag 112/2021 (pdf)