Gå til sidens indhold

Højesteret

25 okt 2022

Højesteret

Roskilde Bank-sagen - 241/2017

Oplysninger til pressen og tilhørere

I dagene 1. - 4., 7. - 8. og 10. november 2022 afholdes der hovedforhandling i sagen 241/2017 om direktions- og bestyrelsesansvar for Roskilde Banks økonomiske sammenbrud.

På grund af antallet af parter vil der være begrænset adgang for tilhørere i retssalen. Den tidligere annoncerede transmission til andet lokale er aflyst pga. vandskade.

Pressen

Der vil blive reserveret et antal pladser til pressen. Pladserne vil blive fordelt efter en ansøgningsprocedure. Medierepræsentanter skal indsende ansøgning om tildeling af pladser senest tirsdag den 25. oktober 2022 kl. 12.00. Hvis der ansøges om pladser til flere repræsentanter fra samme medie, skal ansøgningen indeholde en begrundelse herfor. Ansøgningen skal tillige angive, om man ønsker pladser til alle eller enkelte retsdage.  Ansøgningen skal sendes til LisaRising@Hoejesteret.dk med angivelse af ”Tilhører- Roskilde Bank” i emnefeltet.

Andre tilhørere

Der vil være et antal pladser til rådighed for andre tilhørere. Pladserne vil blive fordelt efter et først-til-mølle princip til de fremmødte på dagen. Der er således ikke mulighed for forhåndsreservation af pladser til andre tilhørere.