12 okt 2022
Højesteret
Varetægtsfængsling efter dom med henblik på udsendelse
Varetægtsfængsling efter dom af en domfældt, der skulle udvises, var berettiget
Sag 46/2022
Kendelse afsagt 12. oktober 2022
Anklagemyndigheden
mod
D
D, der var libysk statsborger, blev i november 2021 idømt 4 måneders fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Han ankede dommen, men frafaldt senere anken. Han var tidligere blevet udvist af Danmark, og de danske myndigheder havde tidligere forsøgt at udsende ham til Libyen, senest i 2019-2020, hvor udsendelse imidlertid måtte opgives som følge af bl.a. forholdene i Libyen på daværende tidspunkt og covid-19-situationen.
Efter at D havde frafaldet anken, anmodede anklagemyndigheden om, at D blev varetægtsfængslet, indtil han kunne udsendes. D protesterede imod varetægtsfængsling under henvisning til, at der løbende havde været udsendelseshindringer, og at der ikke var nogen udsigt til, at han kunne udsendes inden for rimelig tid. Landsretten varetægtsfængslede D i overensstemmelse med anklagemyndighedens anmodning, men fastsatte ikke en frist for varetægtsfængslingen.
For Højesteret var hovedspørgsmålet, om landsrettens fængsling af D, efter at han havde frafaldet sin anke, var berettiget. Højesteret udtalte, at det ikke kunne føre til, at D ikke kunne varetægtsfængsles, at der ikke allerede ved afsigelsen af landsrettens kendelse 14 dage efter, at anken var frafaldet, var fremlagt oplysninger om, hvorvidt forholdene i Libyen havde ændret sig. Højesteret udtalte derudover, at landsretten burde have fastsat en frist for varetægtsfængslingen, hvilket imidlertid ikke fik betydning i den konkrete sag.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.