29 mar. 2022
Højesteret
Henvisning til landsretten ikke tilladt
Sag om, hvorvidt en virksomhed udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretslig forstand skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans
Sag BS-37572/2021-HJR
Kendelse afsagt den 24. marts 2022
A og B
mod
Skatteministeriet
Sag om, hvorvidt en virksomhed udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretslig forstand skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans
Sagen angår, om aktiviteterne i A og B’s virksomhed udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand i årene 2011, 2012 og 2013, herunder om den skatteretlige kvalifikation af landbrugsvirksomheder.
Efter anmodning fra A og B henviste byretten sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten hjemviste imidlertid sagen til byretten med den begrundelse, at betingelserne for henvisning ikke var opfyldt. Sagen for Højesteret angik spørgsmålet om henvisning.
Højesteret fandt på det foreliggende grundlag, at bedømmelsen af, om virksomheden i skatteretlig forstand var drevet erhvervsmæssigt, i første række beror på en konkret bevismæssig vurdering af virksomhedens aktiviteter og driftsmæssige resultater.
Højesteret var derfor enig med landsretten i, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten ikke var opfyldt.
Læs hele kendelsen i sag BS-37572/2021 (pdf)
Læs landsrettens afgørelse i sag BS-37572/2021 (pdf)