07 mar 2022
Højesteret
PTSD var hverken en erhvervssygdom eller omfattet af særlov for soldater
En soldats PTSD kunne ikke anerkendes som erhvervssygdom og var ikke omfattet af særlov for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD
Sag BS-10258/2021-HJR
Dom afsagt den 7. marts 2022
A
mod
Ankestyrelsen
A blev under udsendelse som soldat til Afghanistan i 2008 udsat for traumatiske oplevelser. I 2012 blev han udsat for et voldsomt overfald. Han blev herefter diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Den 10. august 2016 vurderede Ankestyrelsen, at A´s PTSD ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven, men at hans PTSD var omfattet af særloven.
Den 27. oktober 2016 ophævede Ankestyrelsen afgørelsen af 10. august 2016 og besluttede, at A´s PTSD hverken kunne anerkendes som erhvervssygdom eller var omfattet af særloven.
A indbragte herefter sagen for domstolene.
Det var ikke bestridt, at A´s PTSD kunne ikke anerkendes som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen, fordi sygdommen ikke havde været fuldt til stede inden for få år efter udsendelsen. Højesteret udtalte, at A´s PTSD heller ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen. Begrundelsen var, at det efter de lægelige oplysninger ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sygdommen måtte anses for i overvejende grad at være forårsaget af udsendelsen til Afghanistan i 2008.
Med hensyn til særloven udtalte Højesteret, at loven ikke indebærer en lempelse af de almindelige tidsmæssige betingelser for at anerkende PTSD som erhvervssygdom efter fortegnelsen, men alene en lempelse af de krav, der stilles til dokumentationen for, at sygdomssymptomer er opstået inden for 6 måneder. I A´s tilfælde var afslaget på anerkendelse af PTSD-sygdommen efter arbejdsskadesikringsloven ikke begrundet i manglende dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning under udsendelsen og sygdomsdebut. Hans sygdom var derfor ikke omfattet af særloven.
Ankestyrelsens afgørelse af 10. august 2016 var uhjemlet og ugyldig for så vidt angår vurderingen efter særloven. Ankestyrelsen havde derfor været berettiget til at annullere afgørelsen.
Landsretten var kommet til det samme resultat.
Læse hele dommen i sag BS-10258/2021-HJR (pdf)