Forsvarsministeriet ikke erstatningsansvarlig for overgreb begået i Irak

Dom afsagt den 31. maj 2022

Sag 134/2018
(1. afdeling)

Forsvarsministeriet
mod
Inge Genefke & Bent Sørensens Antitortur Støttefond som mandatar for A,
B, C, D, Arvingerne efter E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q og R

og

Sag 141/2018
(1. afdeling)

S, T, 
Inge Genefke & Bent Sørensens Antitortur Støttefond som mandatar for U,
V og X
mod
Forsvarsministeriet

Udsendte danske styrker deltog i november 2004 i en militær operation i Irak. I denne sag anlagde 23 irakiske parter sag mod Forsvarsministeriet med påstand om erstatning for overgreb begået i forlængelse af operationen.

Højesteret lagde landsrettens bevisvurdering til grund, hvorefter 18 af de irakiske parter i forlængelse af operationen havde været udsat for inhuman behandling under transporten til og tilbageholdelsen på en irakisk politistation, men således at de danske styrker hverken havde deltaget i eller haft kendskab til overgrebene.

Højesteret lagde endvidere til grund, at de danske styrker ikke havde kommando over de irakiske militær- og politistyrker, at operationen var irakisk ledet, og at de danske styrkers deltagelse i og afvikling af operationen var i overensstemmelse med det mandat, de var udsendt efter.

Endelig lagde Højesteret til grund, at de danske styrker ikke havde noget kendskab til den irakiske politistation og herunder ikke vidste, at en række af de irakiske parter skulle overføres dertil, samt at de danske styrker ikke i øvrigt havde kon­kret og aktuel grund til at tro, at de irakiske parter ville blive udsat for overgreb.

Højesteret anførte en række generelle bemærkninger om danske myndigheders ansvar i tilfælde som det foreliggende og konkluderede herefter, at hverken de danske styr­ker eller andre danske myndigheder havde grundlag for en sådan formodning om, at de irakiske parter ville bli­ve udsat for inhuman behandling, at de irakiske parter bedømt efter dansk erstatningsret havde været udsat for en retsstridig krænkelse fra danske styrkers side.

Højesteret udtalte, at der heller ikke havde været en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, allerede fordi de danske myndigheder ikke på noget tidspunkt havde jurisdiktion over de irakiske parter, jf. konventionens artikel 1.

Højesteret afviste, at der var grundlag for at hjemvise sagerne til landsretten eller for at pålægge Forsvarsministeriet at foretage en ny undersøgelse af sagen.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag 134/2018 og 141/2018 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 134/2018 og 141/2018 i Domsdatabasen