Fogedforretning nægtet fremme

Sag 33/2021
Kendelse afsagt den 24. juni 2022

Basisbank A/S
mod
A

I december 2019 blev der optaget et lån hos Basisbank på 13.000 kr. Gældsbrevet var underskrevet med A’s digitale signatur.

Da afdragene på lånet ikke blev betalt, indbragte banken sagen for fogedretten. I fogedretten forklarede A, at hun først blev bekendt med lånet i marts 2020, hvor hun modtog et brev om lånet og en rykkerskrivelse fra banken. A’s bror indgav kort derefter på hendes vegne en anmeldelse til politiet om, at lånet var optaget ved misbrug af hendes NemID.

Sagen for Højesteret angik, om Basisbank kunne opnå tvangsfuldbyrdelse på grundlag af gældsbrevet.

Som fastslået af Højesteret i UfR 2019.1192 og UfR 2019.1197 må afgørelsen af, om en NemID-indehaver bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb.

Da gældsbrevet var underskrevet ved hjælp af A’s NemID-oplysninger, udtalte Højesteret, at A herefter måtte oplyse omstændigheder, hvorunder hendes NemID kunne være misbrugt af tredjemand, med henblik på at der kunne foretages en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb i overensstemmelse med hidtidig praksis.

A havde i fogedretten videre forklaret, at hun ikke vidste, hvordan tredjemand var kommet i besiddelse af hendes NemID-oplysninger. Hun opbevarede nøglekortet i sin taske, og koden var skrevet ned på et stykke papir, der også lå i tasken. Hun havde ikke mistet nøglekortet. Det blev under sagen samtidig oplyst, at to personer var sigtet for databedrageri begået mod A. Det var ikke nærmere oplyst for Højesteret, hvordan et eventuelt databedrageri havde fundet sted.

Højesteret kom under de omstændigheder frem til, at det på nuværende tidspunkt ville være betænkeligt af fremme fogedforretningen, og bankens anmodning om fuldbyrdelse af kravet blev derfor nægtet.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele kendelsen i sag 33/2021 (pdf)