Læger kunne reelt ikke ordinere dyrt lægemiddel til børn med muskelsvind

1. afdeling

Sag BS-29441/2021-HJR

… som værge for
A
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

og

Sag BS-29444/2021-HJR

… som værge for
B
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

og

Sag BS-29446/2021-HJR

… som værge for
C
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

og

Sag BS-29450/2021-HJR

D
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

og

Sag BS-29453/2021-HJR

… og … som værger for
E
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

og

Sag BS-29456/2021-HJR

… som værge for
F
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

Sagen angik seks børn (A, B, C, D, E og F), der lider af muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA). Læge L1 havde været behandlende læge for A og B på Odense Universitetshospital, og læge L2 havde været behandlende læge for C, D, E og F på Rigshospitalet. Forældrene ønskede, at børnene skulle behandles med det meget dyre lægemiddel Spinraza (nusinersen).

Medicinrådet, som er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger af, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse, havde imidlertid afgivet en anbefaling, hvorefter Spinraza ikke skulle være standardbehandling for patienter med SMA. Ifølge anbefalingen skulle der dog være mulighed for at iværksætte såkaldt protokolleret ibrugtagning af Spinraza i enkelte tilfælde.

Børnene havde fået afslag på konkrete ansøgninger om at blive behandlet med Spinraza uden for Medicinrådets anbefaling af hhv. Det Regionale Lægemiddelråd i Region Syddanmark, Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Hovedstaden og klinikledelsen på BørneUngeKlinikken ved Rigshospitalet.

L1 og L2 havde herefter ikke ordineret Spinraza til børnene.

Børnenes forældre gjorde over for patienterstatningsmyndighederne gældende, at L1 og L2 ved ikke at ordinere Spinraza havde handlet ansvarspådragende efter den såkaldte ”specialistregel” i § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Efter denne bestemmelse ydes der erstatning, hvis en skade med overvejende sandsynlighed er forvoldt i et tilfælde, hvor det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville være undgået.

Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede dog, at L1 og L2 ikke havde handlet ansvarspådragende i forhold til specialistreglen. 

Børnenes forældre indbragte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse for domstolene med påstand om, at ankenævnet skulle anerkende, at L1 og L2 havde handlet ansvarspådragende i forhold til specialistreglen, men Vestre Landsret frifandt ankenævnet. 

For Højesteret angik sagen ifølge en procesaftale mellem parterne ikke, om en erfaren specialist ville have handlet anderledes end L1 og L2, men alene, om en erfaren specialist i den situation, som L1 og L2 havde befundet sig i, under de i øvrigt givne forhold overhovedet kunne have ordineret Spinraza til børnene.

Ved sin vurdering af dette spørgsmål lagde Højesteret vægt på, at der i forhold til samtlige børn var foretaget faglige vurderinger af, om der uanset den høje pris for Spinraza var grundlag for at iværksætte behandling. Der forelå ikke oplysninger, som gav grundlag for at anfægte disse vurderinger.

Højesteret fandt derfor, at en erfaren specialist på området med de ressourcer, der faktisk var til rådighed, reelt ikke ville kunne have ordineret Spinraza til børnene. Højesteret tiltrådte derfor, at Ankenævnet for Patientforsikringen var frifundet, og herefter landsrettens dom. 

Læs hele dommen i sag BS-29441/2021-HJR m.fl. (pdf)

Se landsrettens afgørelse i sag BS-29441/2021-HJR m.fl. i Domsdatabasen

Byretternes afgørelser er undervejs i Domsdatabasen