Gå til sidens indhold

Højesteret

06 sep. 2022

Højesteret

Afskedigelse var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Arbejdsgiver havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven ved afskedigelse af medarbejder omfattet af lovens handicapbegreb

Sag BS-26753/2021-HJR

Dom afsagt den 6. september 2022

2B – Bedst og Billigst som mandatar for A
mod
IFS Randers

Biintervenient til støtte for 2B – Bedst og Billigst
som mandatar for A:
Fagbevægelsens Hovedorganisation

Biintervenient til støtte for IFS Randers:
Dansk Arbejdsgiverforening

A var fra november 2018 bevilliget midlertidigt fleksjob hos IFS Randers, hvor hun arbejdede først 4 timer og senere 7 timer om ugen som idrætskoordinator. Ud over kontorarbejde varetog A svømmeundervisningen hos IFS Randers, hvilket krævede, at hun tog en årlig livredderprøve. Hun havde bestået livredderprøven i 2019 og skulle til ny prøve i januar 2020. I november 2019 blev A afskediget med den begrundelse, at IFS Randers ikke kunne opfylde hendes skånebehov. Parterne var enige om, at A var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.

Højesteret lagde til grund, at A i oktober 2019 havde tilkendegivet, at hun ikke magtede at tage livredderprøven i januar 2020, og at hun samtidig havde tilkendegivet, at hun havde behov for at have en kontaktperson til rådighed, når hun var på arbejde.

Højesteret lagde desuden til grund, at varetagelsen af svømmeundervisningen var en væsentlig funktion i A’s stilling som idrætskoordinator hos IFS Randers, at hendes skånebehov blev drøftet i foreningens bestyrelse, og at foreningen overvejede og undersøgte flere muligheder, herunder muligheden for at få andre til at varetage svømmeundervisningen.

Højesteret udtalte, at oplysningerne i sagen under hensyn til foreningens karakter, størrelse og økonomi ikke gav grundlag for at anfægte IFS Randers’ vurdering af, at det ikke havde været muligt at fritage A for opgaven med at varetage svømmeundervisningen, og at det ikke havde været muligt for foreningen at stille en kontaktperson til rådighed for hende, når hun var på arbejde.

IFS Randers havde herefter opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Afskedigelsen af A var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-26753/2021 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-26753/2021 i Domsdatabasen