15 sep. 2022
Højesteret
Besiddelse af håndgranat uden detonator
Besiddelse af håndgranat uden detonator var undtagelsesvis ikke sket under særligt skærpende omstændigheder
Sag 45/2022
Dom afsagt den 15. september 2022
Generalauditøren
mod
T
T havde som soldat i forsvaret stjålet en håndgranatskal indeholdende 180 gram eksplosivstof og en detonator, mens han var på øvelse. Han havde taget håndgranatskallen med hjem som en souvenir og placeret den på en hylde i sit værelse. Detonatoren havde han straks gravet ned i øvelsesområdet med henblik på bortskaffelse.
I byretten blev T fundet skyldig i ”under særligt skærpende omstændigheder” at have været i besiddelse af en håndgranat, som efter sin særdeles farlige karakter er egnet til at volde betydelig skade, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, 1. pkt. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.
I landsretten blev våbenbesiddelsen alene anset for sket ”under skærpende omstændigheder”, og forholdet blev derfor henført under våbenloven. Landsretten nedsatte straffen til fængsel i 6 måneder.
Sagen angik for Højesteret, om våbenbesiddelsen var omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, eller om forholdet med rette var henført under våbenloven. Sagen angik endvidere strafudmålingen.
Højesteret udtalte, at en håndgranat efter forarbejderne er et våben omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, og at den omhandlede håndgranatskal uden detonator også måtte anses for omfattet af bestemmelsen. Højesteret udtalte herefter, at besiddelse af våben omfattet af § 192 a, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt må anses for sket under særligt skærpende omstændigheder, men at dette udgangspunkt i helt særlige tilfælde kan fraviges, navnlig hvis der ikke er nærliggende risiko for, at våbnet tilsigtet eller utilsigtet vil volde betydelig skade.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt Højesteret, at våbenbesiddelsen ikke var sket under særligt skærpende omstændigheder, og at forholdet derfor med rette var henført under våbenloven. Højesteret lagde herved vægt på bl.a., at T ikke tidligere var straffet og ikke havde nogen tilknytning til et kriminelt miljø, at han kun kortvarigt havde været i besiddelse af en detonator, som han gravede ned med henblik på bortskaffelse, og at det fremgik af forklaringen fra en ammunitionsrydningsbefalingsmand, at håndgranatskallen uden detonator ikke i sig selv var farlig.
Højesteret fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje straffen og stadfæstede derfor landsrettens dom.
Læs hele dommen i sag 45/2022 (pdf)