Udeblivelse fra hovedforhandling i straffeankesag

Sag 67/2021

Kendelse afsagt 26. september 2022

Anklagemyndigheden
mod
T

T blev ved Retten i Viborgs dom af 4. december 2019 idømt fængsel i 6 måneder for vold i gentagelsestilfælde og trusler. Han blev ved dommen desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. T ankede til frifindelse. Hovedforhandlingen til behandling af T’s anke blev indledt den 1. juli 2020, hvor T’s forsvarer ved retsmødets begyndelse nedlagde en subsidiær påstand om formildelse. Hverken landsretten eller anklageren fremkom på det tidspunkt med bemærkninger til den ændrede påstand. T var mødt og afgav forklaring, ligesom et vidne afgav forklaring. Hovedforhandlingen blev herefter udsat med henblik på anholdelse af tre yderligere vidner, der var lovligt indkaldt, men ikke var mødt. Hovedforhandlingen fortsatte den 8. december 2020, hvor T ikke var mødt trods lovligt forkyndt indkaldelse. Landsretten afsagde herefter kendelse om at afvise anken.

Spørgsmålet for Højesteret var, om det var med rette, at anken blev afvist i henhold til den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 920, stk. 2. Efter denne bestemmelse kunne retten – hvis tiltalte udeblev uden oplyst lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen var anket af ham – ved kendelse afvise tiltaltes bevisanke, hvis retten fandt, at sagen ikke med nytte kunne behandles, uden at tiltalte var til stede. Som fastslået ved Højesterets kendelse af 23. august 2017 (UfR 2017.3422) gav bestemmelsen ikke hjemmel til at afvise en subsidiær anke til formildelse.

Højesteret fastslog, at T måtte anses for at have nedlagt en subsidiær påstand om formildelse, som burde have været prøvet af landsretten under den genoptagne hovedforhandling den 8. december 2020, uanset at T udeblev fra dette retsmøde. Højesteret ophævede herefter landsrettens kendelse for så vidt angik afvisningen af udmålingsanken og hjemviste sagen til landsretten til behandling heraf, herunder af udvisningsspørgsmålet.

Læs hele kendelsen i sag 67/2021 (pdf)