Straffesag skulle behandles som nævningesag

Kendelse afsagt den 27. oktober 2023

Sag 55/2023

Anklagemyndigheden
mod
T

T er ved anklageskrift af 20. februar 2023 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i forbindelse med en række interviews at have røbet eller videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og rettigheder i forhold til fremmede stater.

For Højesteret angik sagen, om der skulle medvirke nævninger ved behandlingen af straffesagen.

I lyset af forarbejderne og retspraksis fandt Højesteret, at retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 3, om medvirken af nævninger i straffesager vedrørende politiske lovovertrædelser, som udgangspunkt kun omfatter overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), men den omstændighed, at der er rejst tiltale for overtrædelse af en bestemmelse i kapitel 12 eller 13, medfører ikke i sig selv, at straffesagen angår en politisk lovovertrædelse, idet der må foretages en konkret vurdering af tiltalen og omstændighederne i øvrigt.

Ved vurderingen af, om der foreligger en politisk lovovertrædelse, må der især lægges vægt på, at formålet med, at der skal medvirke nævninger i straffesager om politiske lovovertrædelser, må antages at være navnlig at begrænse muligheden for, at retssystemet misbruges i politiske formåls interesse, og at sikre den politiske ytringsfrihed. Det medfører ikke i sig selv, at straffesagen vedrører en politisk lovovertrædelse, at den tiltalte er folketingsmedlem, eller at den tiltaltes motiv må antages at være af politisk karakter, men begge dele kan indgå ved vurderingen af, om der foreligger en politisk lovovertrædelse.

Om den konkrete sag udtalte Højesteret, at T er tidligere forsvarsminister og var medlem af Folketinget og et fremtrædende medlem af oppositionen, da han i forbindelse med interviews fremkom med de udtalelser, som sagen angår. Udtalelserne blev fremsat offentligt bl.a. som et led i en kritik af den daværende regerings håndtering af Tilsynet med Efterretningstjenesternes undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste. Hans udtalelser og kritik var til dels baseret på hans virke og erfaringer som forsvarsminister, og tiltalen angår oplysninger, som han har fået indsigt i som forsvarsminister og medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Højesteret fandt på den baggrund, at overtrædelserne må anses for politiske lovovertrædelser i retsplejelovens forstand. Højesteret tog derfor T’s påstand om, at straffesagen behandles under medvirken af nævninger, til følge.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele Højesterets kendelse i sag 55/2023 (pdf)