Ikke krav på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering

Sag BS-3814/2022-HJR
Dom afsagt den 6. februar 2023

A
mod
Skatteministeriet

Sagen angik, om A efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, havde krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011 af hendes ejerlejlighed. Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, har en klageberettiget krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering, hvis den pågældende kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan efter bestemmelsen ikke genoptages.

Højesteret bemærkede, at A’s ejerlejlighed lå i en ejendom, der i skattemyndighedernes vurderingsregister (GRUS) var registreret som plantype B, der står for ”Boligområde med tæt-lavt byggeri i byzone”, hvilket var i overensstemmelse med den dagældende lokalplan for området, hvorefter området var udlagt til ”boligformål, tæt-lav bebyggelse”. Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at ejendomsvurderingen beroede på fejlagtige oplysninger om ejendommen.

Højesteret fandt desuden, at de påståede fejl i skattemyndighedernes beregninger, herunder med hensyn til den gennemsnitlige normalboligstørrelse, ikke faldt ind under udtrykket ”lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold” vedrørende ejendommen. A’s anbringende om, at antallet af byggeretter var forkert, havde i stedet karakter af en retlig indsigelse over for den måde, som skattemyndighederne havde foretaget vurderingen på.

På den baggrund tiltrådte Højesteret, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, ikke var opfyldt og stadfæstede dermed landsrettens dom.

Læs hele dommen i sag BS-3814/2022-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-3814/2022-HJR i Domsdatabasen