Ikke varetægtsfængsling af hensyn til risiko for at påvirke vidner

Kendelse afsagt den 29. marts 2023

Sag 86/2022 og 100/2022

Anklagemyndigheden
mod
T

T havde været varetægtsfængslet i forbindelse med en straffesag siden den 25. maj 2022. Sagen blev hovedforhandlet den 11. august 2022, hvor T og øvrige vidner afgav forklaring, og der blev desuden afspillet en videoafhøring af forurettede. Hovedforhandlingen blev udsat, da der ikke var afsat nok tid til at gøre sagen færdig. Byretten afsagde i den forbindelse kendelse om, at T fortsat skulle være varetægtsfængslet, så han ikke kunne påvirke vidner. Hovedforhandlingen blev genoptaget den 29. september 2022, hvor der blev afsagt kendelse om, at T var skyldig, men udmålingen af hans straf blev udsat. Den 11. oktober 2022 afsagde byretten igen kendelse om fortsat varetægtsfængsling af T, så han ikke kunne påvirke vidner. Den 25. november 2022 blev hans straf fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder.

For Højesteret var spørgsmålene, om T burde have været løsladt den 11. august 2022, da hovedforhandlingen blev udsat og den 11. oktober 2022, hvor sagen kun afventede fastsættelse af hans straf.

Højesteret udtalte, at der ikke var bestemte grunde til at antage, at T ville eller kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at påvirke vidner, hverken da hovedforhandlingen blev udsat den 11. august eller den 11. oktober 2022, hvor sagen kun afventede udmåling af straffen. Der var derfor ikke grundlag for varetægtsfængsling af T af hensyn til at forhindre påvirkning af vidner.

Anklagemyndigheden havde subsidiært anført til kendelsen af 11. oktober 2022, at T kunne varetægtsfængsles af hensyn til retsfølelsen.

Højesteret udtalte, at på grund af forholdenes grovhed og karakter, kunne T varetægtsfængsles af hensyn til retsfølelsen.

Læs hele kendelsen i sag 86/2022 og 100/2022 (pdf)