Ikke fri adgang til internettet under varetægtsfængsling

Kendelse afsagt den 25. april 2023

Sag 53/2022

Anklagemyndigheden
mod
T

T var i byretten blevet dømt for bl.a. forsøg på manddrab ved at have planlagt at dræbe flere personer ved et eller flere skyderier på en eller flere bestemte skoler eller lignende institutioner. Forsøgshandlingerne bestod bl.a. i, at T havde foretaget adskillige søgninger og indhentet oplysninger på internettet om bl.a. masseskyderier og skydevåben. T havde forud for dommen været varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling og var blevet afskåret fra at have ukontrolleret adgang til internettet, efter at politiet var blevet bekendt med, at han indimellem havde fri adgang via en iPad.

T ankede byrettens dom. Landsretten tog i den forbindelse politiets anmodning om at opretholde varetægtsfængslingen i surrogat til følge. Fængslingen skete af hensyn til retshåndhævelsen og var begrundet i karakteren og grovheden af de lovovertrædelser, han var dømt for. Politiet besluttede endvidere igen at afskære T fra at have ukontrolleret adgang til internettet, mens han var varetægtsfængslet. T kærede beslutningen herom, som blev opretholdt af landsretten.

Sagen for Højesteret angik, om det var med rette, at landsretten havde opretholdt politiets beslutning om at afskære T fra at have ukontrolleret adgang til internettet, mens han var varetægtsfængslet i surrogat frem til dom i ankesagen.

Det følger af retsplejelovens § 773, at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan bestemme, at der skal foretages andre begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder end dem, der følger af reglerne om adgang til besøg og om adgang til at modtage og afsende breve.

Højesteret udtalte, at bestemmelsen i § 773 også finder anvendelse på personer, der er anbragt på en institution, f.eks. en psykiatrisk afdeling (varetægtssurrogat).

Med henvisning til begrundelsen for fængslingen og til T’s anvendelse af internettet ved forsøgshandlingerne fandt Højesteret, at det måtte anses for stridende mod retsfølelsen – og dermed varetægtsfængslingens retshåndhævelsesformål – hvis T havde fri adgang til at færdes på internettet, mens han var surrogatfængslet på psykiatrisk afdeling. Det var derfor med rette, at landsretten havde opretholdt politiets beslutning om at afskære T fra at have ukontrolleret adgang til internettet.

Læs hele kendelsen i sag 53/2022 (pdf)