04 apr 2023
Højesteret
Kommanditister beskattet som følge af frigørelse fra gæld
Kommanditister skulle beskattes af gevinst i det indkomstår, hvor kommanditselskabets gevinst ved gældsfrigørelse blev realiseret
Sagerne BS-8954/2022-HJR, BS-8957/2022-HJR og BS-8964/2022-HJR
Dom afsagt den 4. april 2023
A
mod
Skatteministeriet
og
B
mod
Skatteministeriet
og
C
mod
Skatteministeriet
A, B og C deltog som kommanditister i et kommanditselskab, der i 2001 købte en erhvervsejendom i England. Ejendomskøbet var lånefinansieret, og långiver havde til sikkerhed for lånet fået pant i ejendommen. Lånet var ydet med et såkaldt non-recourse-vilkår, dvs. uden hæftelse ud over den stillede sikkerhed. Efter at kommanditselskabet kom i restance med lånet, erklærede långiveren i 2012 lånet for misligholdt og krævede, at selskabet øjeblikkeligt betalte gælden. I september 2013 blev ejendommen solgt med et nettoprovenu, der ikke dækkede hele gælden. Som følge af non-recourse-vilkåret blev hverken kommanditselskabet eller kommanditisterne opkrævet restgælden.
Sagen angik i første række, om den opnåede gevinst ved frigørelsen for at betale restgælden skulle henføres til 2012 eller 2013. For Højesteret var der endvidere spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med betalingsmisligholdelsen blev foretaget sådanne ændringer i de aftalte lånevilkår, at der blev stiftet et nyt lån.
Efter kursgevinstloven skal gevinst og tab på fordringer og gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Højesteret fastslog, at det afgørende efter realisationsprincippet i en sag som den foreliggende var, hvornår forpligtelsen til at betale gælden var ophørt.
Som anført blev kommanditselskabets ejendom solgt i september 2013 med et provenu, der ikke dækkede hele gælden. Som følge af non-recourse-vilkåret blev kommanditselskabet herefter frigjort for restgælden. Højesteret fandt på den baggrund, at kommanditselskabets og dermed kommanditisternes gevinst ved gældsfrigørelsen blev realiseret ved salget af ejendommen i september 2013.
Højesteret udtalte derudover, at der ikke i forbindelse med betalingsmisligholdelsen blev foretaget sådanne ændringer i de aftalte lånevilkår, at der blev stiftet et nyt lån. Der var derfor ikke grundlag for at hjemvise til skattemyndighederne med henblik på fornyet opgørelse.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.
Læs hele dommen i sagerne BS-8954/2022-HJR, BS-8957/2022-HJR og BS-8964/2022-HJR (pdf)