Påbud vedrørende gebyr for betaling med Dankort på internettet

Sag 26/2021

Nets Denmark A/S (tidligere Nets Holding A/S)
mod
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Nets Denmark A/S ejer dankortsystemet og er eneste indløser af Dankortet. Det betyder, at forretninger skal indgå en aftale med Nets for at kunne modtage betaling via Dankort. Når der er tale om internethandel, skal forretningerne bl.a. betale et gebyr pr. dankorttransaktion.

I 2012 og 2013 meddelte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Nets påbud om at ændre de gebyrer, som Nets på daværende tidspunkt pålagde forretninger, der lod kunder betale med Dankort ved internethandel. I det første påbud blev Nets pålagt ikke at opkræve gebyrer, der indebar anvendelse af urimelige priser og avancer. Nets ændrede herefter sine gebyrer, men styrelsen fandt, at ændringen var utilstrækkelig. I det andet påbud blev Nets derfor pålagt ikke at opkræve gebyrer, der gennemsnitligt var på mere end 1,20 kr. pr. transak­tion. Det andet påbud var gældende frem til 31. december 2014.

Afgørelserne blev indbragt for Konkurrenceankenævnet, der nåede til samme resultat som styrelsen. Begge afgørelser blev derefter indbragt for og stadfæstet af landsretten. 

Spørgsmålet for Højesteret var, om der var grundlag for at tilsidesætte konkurrence-myndighedernes afgørelser.

Efter betalingstjenesteloven må der ved fastsættelse af gebyr mv. i for­bindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med bl.a. Dankort ikke anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virk­som konkurrence. I forarbejderne til loven har lovgivningsmagten lagt til grund, at der ikke er fuld og reel konkurrence på betalingskortmarke­det.

Højesteret udtalte på den baggrund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at konkurrencemyndighe­derne skulle have foretaget en markedsanalyse med henblik på at vurdere, om der var virksom konkurrence på betalingskortmarke­det.

Nets anførte, at konkurrencemyndighederne havde begået en række fejl ved skønnet over, om Nets’ priser og avancer var urimelige.

Højesteret udtalte hertil bl.a., at afgørelsen af, om der anvendes urimelige priser og avancer, ifølge forarbejderne må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrence­præget marked.

Højesteret bemærkede, at domstolene kan prøve bl.a., om konkurrencemyndighedernes skøn hviler på et urigtigt eller mangelfuldt grundlag. Det påhviler som udgangspunkt den, der anfægter myndighedernes skøn at godtgøre, at der foreligger mangler ved grundlaget for skønsudøvelsen, og at manglerne har haft betydning for afgørelsens indhold. 

Højesteret udtalte, at det efter en samlet vurdering ikke var godtgjort, at styrelsen havde begået væsentlige fejl i forbindelse med skønsudøvelsen, eller at påbuddet om et maksimalt gennemsnitligt servicegebyr pr. transak­tion på 1,20 kr. var i strid proportionalitetsprincippet.

Sammenfattende fandt Højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte konkurrencemyndigheder­nes afgørelser.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele Højesterets dom i sag 26/2021 (pdf)
Læs landsrettens afgørelse i sag 26/2021 i Domsdatabasen