23 maj 2023
Højesteret
Status i konkursordenen for krav på fastholdelsesbonus
Medarbejderes krav på fastholdelsesbonus havde ikke status som massekrav
Sagerne BS-27519/2022-HJR, BS-27525/2022-HJR og BS-27728/2022-HJR
Dom afsagt den 23. maj 2023
Kristelig Fagforening som mandatar for A
mod
Top-Toy A/S under konkurs
og
Kristelig Fagforening som mandatar for B
mod
Top-Toy A/S under konkurs
og
Ledernes Hovedorganisation som mandatar for C
mod
Top-Toy A/S under konkurs
Tre medarbejdere havde indgået en aftale med deres arbejdsgiver om fastholdelsesbonus på op til tre måneders løn, der ifølge aftalerne ville blive udbetalt, hvis de forblev i deres stillinger indtil udgangen af januar 2019. Efterfølgende blev virksomheden taget under konkursbehandling, og konkursboet indtrådte i medarbejdernes ansættelsesforhold. Medarbejderne fratrådte først efter udgangen af januar 2019.
Som følge af konkursboets indtræden i ansættelsesforholdene havde medarbejdernes krav på vederlag for deres løbende arbejdsydelser for konkursboet for tiden efter konkursdekretets afsigelse status som massekrav. Højesteret fastslog, at medarbejdernes krav på fastholdelsesbonus kun skulle honoreres som massekrav, hvis kravene måtte anses som vederlag for en løbende arbejdsydelse udført for boet.
Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at udbetaling af fastholdelsesbonus til medarbejderne alene var betinget af, at de forblev i deres stillinger og udførte deres arbejdsopgaver som hidtil indtil udgangen af januar 2019. Bonussen blev efter aftalerne ikke tillagt feriepenge, pension eller andre lønrelaterede betalinger, og der var ikke tale om honorering for en særlig arbejdsindsats. Højesteret fastslog derfor, at fastholdelsesbonussen ikke havde karakter af løntillæg med udskudt betaling, men at den som anført i aftalerne udgjorde en præmiering for at forblive i stillingen i en kritisk periode for virksomheden.
Under disse omstændigheder kunne medarbejdernes krav på fastholdelsesbonus hverken helt eller delvist anses som vederlag for deres arbejde for boet for tiden efter konkursdekretets afsigelse. Deres krav på fastholdelsesbonus havde derfor ikke status som massekrav.
Landsretten var nået til samme resultat
Læs hele dommen i sagerne BS-27519/2022-HJR, BS-27525/2022-HJR og BS-27728/2022-HJR (pdf)