11 maj 2023
Højesteret
Tilbagelevering af vindiceret bil købt på kredit
Det kunne ikke prøves, om der skulle ske tilbagelevering af vindiceret bil til fuld og endelig afgørelse, da tidligere afgørelse i sagen var bindende
Kendelse afsagt den 11. maj 2023
Sag 35/2022
A
mod
Santander Consumer Bank, Filial af Santander Consumer Bank AS Norge
I juni 2015 købte A en BMW 325i, som blev finansieret gennem Santander Consumer Bank. I oktober samme år mistede hun rådigheden over bilen, da hendes daværende kæreste solgte den til en bilforhandler mod udlevering af bilens registreringsattest og fremvisning af en forfalsket fuldmagt. A oplyste herefter Santander om, at hun ikke kunne betale de aftalte ydelser, at hun ikke længere var i besiddelse af bilen, at hun havde indgivet politianmeldelse samt havde anlagt en sag mod bilforhandleren om tilbagelevering af bilen (vindikation).
På Santanders begæring gennemførte fogedretten den 19. januar 2017 en tilbagetagelsesforretning, hvor det blev konstateret, at bilen ikke fandtes hos A. På den baggrund fremmede fogedretten sagen til udlæg for det beløb, som A skyldte Santander, jf. kreditaftalelovens § 42, stk. 2. Fogedrettens afgørelse blev ikke kæret.
På baggrund af Højesterets kendelse af 21. januar 2020 i vindikationssagen fik A bilen tilbage fra tredjemand. Hun ønskede derefter at tilbagelevere den til Santander til fuld og endelig afgørelse, jf. kreditaftalelovens § 41. Santander ville dog kun godskrive hende det provenu, som bilen indbragte på auktion.
Sagen angik for Højesteret hovedsageligt, om fogedrettens afgørelse af 19. januar 2017 efter kreditaftalelovens § 42, stk. 2, afskar A fra efterfølgende at påberåbe sig kreditaftalelovens § 41.
Højesteret udtalte, at fogedrettens kendelse af 19. januar 2017 var bindende for sagens parter. Højesteret fastslog på den baggrund, at A ikke kunne få prøvet, om hun efter vindikationen af BMW’en havde krav på at tilbagelevere bilen til fuld og endelig afgørelse.
Landsretten var nået til samme resultat.