Gå til sidens indhold

Højesteret

09 maj 2023

Højesteret

Udvisning for bestandig

T, som var idømt 6 års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet, blev udvist med indrejseforbud for bestandig

Sag 93/2022
Dom afsagt den 9. maj 2023

Anklagemyndigheden
mod
T

T, der er irakisk statsborger, blev i landsretten fundet skyldig i organiseret narkotikakriminalitet, idet han i forening med flere medtiltalte havde håndteret 5 kg kokain og forsøgt at håndtere yderligere 2 kg kokain med henblik på videreoverdragelse. Han blev idømt 6 års fængsel og meddelt en advarsel om udvisning.

For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning.

Højesteret fastslog under hensyn til den begåede narkotikakriminalitet, at T måtte anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden. Højesteret lagde til grund, at T’s tilknytning til Danmark var langt stærkere end hans tilknytning til Irak, men at han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, hvis han blev udvist.

Efter karakteren og omfanget af den begåede narkotikakriminalitet fastslog Højesteret efter en samlet proportionalitetsvurdering, at meget tungtvejende grunde talte for at udvise T. Heroverfor havde styrken af hans tilknytning til Danmark, hvor han ikke havde stiftet egen familie, og hans begrænsede tilknytning til Irak, ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv ville være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at T således skulle udvises.

Navnlig under hensyn til den grove karakter og det betydelige omfang af den begåede narkotikakriminalitet fastslog Højesteret efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke ville være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom med den ændring, at T skulle udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Læs hele dommen i sag 93/2022 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 93/2022 i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag 93/2022 i Domsdatabasen