26 jun. 2023
Højesteret
Højesteret har fået ny dommer
Pressemeddelelse 26. juni 2023
Landsdommer Mohammad Ahsan har i dag afsluttet den prøve, der er foreskrevet i retsplejelovens § 42, stk. 5. Prøven består i at votere først i 4 sager. Han har ved prøven godtgjort sin egnethed til at være højesteretsdommer.
Landsdommer Mohammad Ahsan tiltræder stillingen som højesteretsdommer den 1. august 2023. Mohammad Ahsan er 52 år. Han har været fuldmægtig, konsulent og kontorchef i Justitsministeriet i 10 år, dommerfuldmægtig i 3 år, juridisk kommitteret i Statsministeriet i 3 år, statsadvokat ved Rigsadvokaten i 5 år og dommer i Østre Landsret i 5 år.