Ikke grundlag for at afvise sag anlagt mod tvistnævn

Sag BS-40602/2022-HJR
Dom afsagt den 15. august 2023

A
mod
Hegnsynet ved X Kommune ved formand B

En nabo til A henvendte sig til B, der både var formand for hegnsynet og for vurderingsmændene efter mark- og vejfredsloven i X Kommune. Naboen anmodede om, at der blev set på en nabostrid vedrørende, at A’s heste åd af hans hæk. Der blev herefter indkaldt til og afholdt en vurderingsforretning i medfør af mark- og vejfredsloven. Under vurderingsforretningen oplyste naboen, at han ikke ønskede erstatning for den ødelagte hæk, men at A skulle sørge for at indhegne hestene, så de ikke kunne æde af hækken.

Ved kendelse pålagde vurderingsmændene A at etablere en ny forbedret indhegning, ligesom A blev pålagt at betale omkostningerne ved vurderingsforretningen.

A anlagde herefter sag mod ”Hegnsynet ved X Kommune ved formand B” med påstand om, at vurderingsmændenes kendelse skulle ophæves, og at omkostningerne ved vurderingsforretningen skulle tilbagebetales. A henviste i den forbindelse til, at der i mark- og vejfredsloven ikke er hjemmel til at pålægge nogen at opføre en indhegning.

Byretten og landsretten afviste sagen med henvisning til, at den skulle have været anlagt mod naboen.

Højesteret udtalte, at sagen måtte anses for at være anlagt mod det administrative nævn, Vurderingsmændene i X Kommune, der traf den omtvistede afgørelse.

Højesteret fastslog, at vurderingsmænd efter mark- og vejfredsloven er et tvistnævn, som afgør tvister af privatretlig karakter mellem private. Derfor vil en retssag som udgangspunkt skulle anlægges mod den private modpart i tvisten og ikke mod vurderingsmændene. Dette udgangspunkt kan dog fraviges i visse tilfælde, herunder i tilfælde, hvor det gøres gældende, at vurderingsmændenes afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende.

Højesteret fastslog, at sagen rejste så væsentlige spørgsmål om vurderingsmænds kompetence og om afgrænsning af deres beføjelser efter mark- og vejfredsloven, at der kunne ske fravigelse af udgangspunktet om, at sagen kun kunne anlægges mod den private modpart. Derfor var der ikke grundlag for at afvise sagen.

Højesteret udtalte herefter, at der i mark- og vejfredsloven ikke er bestemmelser, der giver vurderingsmænd beføjelser til at pålægge en part at etablere en indhegning som sket. Vurderingsmændenes kendelse blev derfor ophævet som ugyldig, og vurderingsmændene blev pålagt at tilbagebetale omkostningerne ved vurderingsforretningen, som A havde betalt.

Læs hele dommen i sag BS-40602/2022-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-40602/2022-HJR i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-40602/2022-HJR i Domsdatabasen