Varetægtsfængsling under anke var proportional

Kendelse afsagt den 2. august 2023

Sag 9/2023 og 10/2023

Anklagemyndigheden
mod
T

T blev af byretten den 13. december 2022 dømt i overensstemmelse med sin tilståelse og idømt 60 dages fængsel og en advarsel om udvisning for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han havde på det tidspunkt været varetægtsfængslet siden den 23. oktober 2022.

Den 16. december 2022 ankede anklagemyndigheden dommen med påstand om skærpelse, navnlig således at T skulle udvises med indrejseforbud. Anklagemyndigheden anmodede om, at han skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i sagen, subsidiært i 4 uger. Anklagemyndigheden anmodede samtidig om hasteberammelse af sagen henset til varetægtsfængslingens udstrækning og den idømte straf.

Ved kendelse af 21. december 2022 forlængede landsretten varetægtsfængslingen indtil den 18. januar 2023. På det tidspunkt havde han været varetægtsfængslet i 58 dage, og der var endnu ikke berammet hovedforhandling i ankesagen.

Den 18. januar 2023, hvor fængslingen udløb, havde han været varetægtsfængslet i 87 dage. På det tidspunkt havde landsretten berammet hovedforhandling i sagen til den 1. februar 2023. Ved kendelse af 18. januar 2023 forlængede landsretten fængslingen indtil den 1. februar 2023.

For Højesteret angik sagerne, om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, herunder mistankekravet, nødvendighedskravet og proportionalitetskravet, var opfyldt henholdsvis den 21. december 2022 og den 18. januar 2023.

Højesteret tiltrådte, at mistankekravet og nødvendighedskravet var opfyldt på tidspunkterne for landsrettens kendelser.

Højesteret udtalte endvidere, at en proportionalitetsvurdering under de foreliggende omstændigheder ikke var til hinder for fortsat fængsling som sket.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelser.

Læs hele kendelsen i sag 9/2023 og 10/2023 (pdf)