20 sep. 2023
Højesteret
Udvisning af afghansk statsborger uden tilknytning til modtagerlandet
Udvisning af afghansk statsborger uden tilknytning til modtagerlandet skulle ske med indrejseforbud i 6 år
Sag 29/2023
Dom afsagt den 20. september 2023
Anklagemyndigheden
mod
T
T, der var fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven ved at have besiddet fire skydevåben med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder samt fundet skyldig i flere overtrædelser af våbenloven og knivloven, var i landsretten straffet med fængsel i 3 år og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning.
Højesteret udtalte bl.a., at en udvisning ville indebære et indgreb i T’s ret til privatliv efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at det derfor beroede på en proportionalitetsvurdering, om der kunne ske udvisning.
T var udover ved landsrettens dom tidligere straffet for ligeartet kriminalitet og i den forbindelse meddelt advarsel om udvisning.
Han var efter det oplyste født i Tajikistan og indrejst i Danmark som 13-årig. Han var ikke gift eller samlevende og havde ingen børn. Hans forældre og bror, der nu var danske statsborgere, boede i Danmark. Han havde gået i skole i Danmark, hvor han havde afsluttet 10. klasse. Han havde ikke afsluttet anden uddannelse. Han havde ikke været i beskæftigelse siden 2008 og havde de seneste mange år levet af kontanthjælp.
Han var i Danmark registreret som afghansk statsborger, men havde efter det oplyste kun været i Afghanistan indtil omkring hans andet leveår. Han talte ingen af de sprog, der tales i Afghanistan, og han havde ikke familie i landet. Han havde fra sin tidlige barndom, og indtil han udrejste til Danmark, boet i Rusland med sin familie, og moderen var oprindelig russisk statsborger. Han havde familie i Rusland og talte russisk.
Højesteret fastslog, at det efter oplysningerne i sagen måtte lægges til grund, at T ikke kunne forventes at kunne tage ophold i Rusland, som derfor ikke kunne anses for modtagerland. Hans tilknytning til modtagerlandet skulle som følge heraf alene vurderes i forhold til Afghanistan, hvor han var registreret som statsborger.
Højesteret fastslog, at T’s tilknytning til Afghanistan reelt var ikke-eksisterende, men at det efter en samlet vurdering ikke ville være uproportionalt at udvise T med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Da et indrejseforbud for bestandig imidlertid ville være uproportionalt, blev indrejseforbuddets varighed fastsat til 6 år.
Landsretten var nået til et andet resultat.
Læs hele dommen i sag 29/2023 (pdf)