Betalingspligt for anbringelse af grønlandske borgere i Danmark

Sag BS-18386/2023-HJR
Dom afsagt den 16. januar 2024

Lolland Kommune
mod
Kommuneqarfik Sermersooq

og

Sag BS-18652/2023-HJR

Randers Kommune
mod
Kommuneqarfik Sermersooq

A og B blev i oktober 2010 af Nuuk Kredsret fundet skyldige i overtrædelse af den grønlandske kriminallov for bl.a. forsøg på manddrab, og de blev idømt anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i Danmark. De blev i 2011 begge anbragt i institution i Danmark. Kommuneqarfik Sermersooq afholdt udgifterne til anbringelsen.

Ved dom afsagt af Retten i Horsens i april 2014 blev A og B fundet skyldig i bl.a. vold begået i 2011 under ophold på institution i Danmark, og de blev idømt anbringelse på institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Samtidig blev foranstaltningerne bestemt af Nuuk Kredsret ophævet. På tidspunktet for byrettens dom var A anbragt på institution i Lolland Kommune og B var anbragt på institution i Randers Kommune.

Sagen for Højesteret angik, om Kommuneqarfik Sermersooq var forpligtet til at betale udgifterne til anbringelsen af A og B på institutioner i Danmark efter den danske straffedom, og i modsat fald om Kommuneqarfik Sermersooq kunne kræve, at Lolland Kommune og Randers Kommune skulle refundere de afholdte udgifter.

Højesteret udtalte, at retssikkerhedsloven ikke gælder for Grønland, og loven gav derfor ikke hjemmel til, at Kommuneqarfik Sermersooq kunne pålægges at betale for anbringelsen af A og B. Efter den danske straffedom var grundlaget for anbringelsen af A og B ikke længere Nuuk Kredsrets dom, men den danske straffedom, og der var herefter ikke grundlag for at pålægge Kommuneqarfik Sermersooq at afholde udgifter til anbringelsen af A og B.

Højesteret fastslog endvidere, at Kommuneqarfik Sermersooq kunne kræve tilbagebetaling af uberettigede opkrævninger fra de opkrævende myndigheder, og at Kommuneqarfik Sermersooq ved sine betalinger var indtrådt i de opkrævende myndigheders krav mod de rette betalingskommuner. En betydelig del af Kommuneqarfik Sermersooqs betalingskrav mod Lolland Kommune og Randers Kommune angik imidlertid opkrævninger fra Region Sjælland vedrørende anbringelse på Kofoedsminde, der er objektivt finansieret. Den opkrævende myndighed, Region Sjælland, havde derfor ikke et krav mod Lolland Kommune og Randers Kommune, som Kommuneqarfik Sermersooq kunne anses for at være indtrådt i. Lolland Kommune og Randers Kommune blev derfor frifundet for krav vedrørende Kommuneqarfik Sermersooqs betalinger til Region Sjælland.

Landsretten var nået til et andet resultat vedrørende betalingskravenes størrelse.

Læs hele afgørelsen i sag BS-18386/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-18386/2023-HJR i Domsdatabasen