Lønmodtager havde krav på godtgørelse

Sag BS-22779/2023-HJR
Dom afsagt den 18. januar 2024

Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A
mod
B A/S

A var ansat som ufaglært operatør i virksomheden B, hvor hun havde et opsigelsesvarsel på en dag. Hendes ansættelsesvilkår indeholdt en henvisning til Industriens Overenskomst, hvorefter hun havde ret til løn under barsel. Efter at A i september 2016 havde oplyst B’s ledelse om, at hun var gravid, oplyste B i november 2016 de ansatte, herunder A, om, at de ikke havde ret til løn under barsel.

Den 15. marts 2017 gik A på barsel, og samme dag indgav hun en klage til Ligebehandlings-nævnet over ændringen af sine ansættelsesvilkår. Efter endt barsel vendte hun tilbage til sin stilling den 1. januar 2018, indtil hun opsagde og fratrådte stillingen i september 2018.

For Højesteret angik sagen, om A havde krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven, her-under om det var en betingelse for at kunne få godtgørelse, at A havde forladt sin stilling.

Højesteret udtalte, at bestemmelserne i ligebehandlingslovens § 9 og § 16, stk. 2, omfatter afskedigelse, ændringer som må sidestilles med afskedigelse samt anden mindre gunstig behandling. Højesteret fastslog – ligesom byretten og landsretten – at der var tale om en ændring af A’s ansættelsesvilkår. Højesteret udtalte derudover, at den ændring, som B foretog af A’s ansættelsesvilkår, indebar en ikke uvæsentlig forringelse, og at B ikke havde godtgjort, at ændringen ikke var begrundet i A’s graviditet. A havde derfor været udsat for behandling i strid med ligebehandlingslovens § 9, og hun havde ikke fortabt sin ret til godtgørelse som følge af passivitet. Godtgørelsen blev – under hensyn til, at A ikke havde fratrådt sin stilling som følge af forskelsbehandlingen – fastsat til 50.000 kr.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-22779/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-22779/2023-HJR i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-22779/2023-HJR i Domsdatabasen