Påbud om nedsættelse af takster var gyldigt

Sag BS-16129/2023
Dom afsagt den 17. januar 2024

Jernbanenævnet
mod
X A/S

Jernbanenævnet bestemte ved påbud af 18. september 2019, at X A/S skulle nedsætte taksterne for 2019 for visse af sine serviceydelser på kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov.

Sagen angik for Højesteret, om det nævnte påbud var gyldigt.

I første række var spørgsmålet, om Jernbanenævnet kunne udstede påbuddet med den begrundelse, at taksterne var fastsat højere end omkostningerne med tillæg af en rimelig fortjeneste, eller om det var en yderligere betingelse, at nævnet havde foretaget en analyse af konkurrencemæssige forhold mv.

Højesteret udtalte, at den dagældende jernbanelovs § 103, stk. 1, jf. stk. 3, sammenholdt med en række bestemmelser i kombiterminalbekendtgørelsen, måtte forstås således, at der var hjemmel for Jernbanenævnet til at udstede påbuddet med henvisning til, at taksterne var fastsat højere end omkostningerne med tillæg af en rimelig fortjeneste. Det var således ikke en yderligere betingelse for at udstede påbuddet, at nævnet havde foretaget en analyse af konkurrencemæssige forhold mv. Denne forståelse var understøttet af forarbejderne til jernbaneloven, fortolkningen af direktiv 2012/34/EU (jernbanedirektivet) samt EU-Domstolens dom af 9. september 2021 i sag C-144/20 (AS LatRailNet).

Sagen angik endvidere bl.a., om påbuddet var ugyldigt på grund af begrundelsesmangler. X havde anført navnlig, at det ikke fremgik af nævnets begrundelse for påbuddet, at taksterne var fastsat højere end omkostningerne med tillæg af en rimelig fortjeneste. Det fremgik derimod af påbuddet, at det var udstedt med den begrundelse, at det var nødvendigt af hensyn til konkurrencemæssige forhold mv.

Højesteret fastslog, at der efter en samlet vurdering ikke forelå sådanne begrundelsesmangler ved påbuddet, at det var ugyldigt. Højesteret lagde vægt på bl.a., at der indledningsvis som hjemmel for påbuddet var henvist til kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. stk. 1, om en rimelig fortjeneste, og at det også af påbuddets bilag 1 og 2 fulgte, at påbuddet var begrundet i spørgsmålet om den rimelige fortjeneste, hvilket måtte have stået X klart. Det forhold, at der i påbuddet også var henvist til konkurrencemæssige forhold mv., kunne herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsretten var kommet til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-16129/2023 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-16129/2023 i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-16129/2023 i Domsdatabasen