23 okt. 2024
Højesteret
Fradrag for fordele i ekspropriationserstatning
Der skulle ved udmåling af ekspropriationserstatning ske fradrag for en værdiforøgelse, som Aarhus letbane havde tilført lodejerenes restejendomme
Sagerne BS-11936/2024-HJR, BS-11954/2024-HJR, BS-11963/2024-HJR og BS-11967/2024-HJR
Dom afsagt den 23. oktober 2024
A, B, C og D
mod
Aarhus Letbane I/S,
Aarhus Kommune,
Region Midtjylland
og
Transportministeriet
I forbindelse med anlæggelsen af Aarhus Letbane blev der i 2013 eksproprieret arealer fra ejendomme tilhørende A, B, C og D (lodsejerne). Ekspropriationskommissionen for Jylland tildelte ved afgørelser af 27. maj 2013 lodsejerne erstatning med en arealpris pr. m2 på 20 kr. for den landbrugsmæssige værdi samt et tillæg på mellem 10 kr. og 30 kr. for forventnings-værdi som følge af, at de eksproprierede områder i kommuneplanen var udlagt til såkaldte perspektivområder. Sagerne blev indbragt for taksationskommissionen, der for tre af lodsejernes vedkommende forhøjede forventningstillægget fra 10 kr. til 20 kr. pr. m2.
De fire lodsejere indbragte taksationskommissionens afgørelser for byretten i fire sager mod Aarhus Letbane I/S og interessenterne Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transport-ministeriet (herefter Aarhus Letbane) med påstand om yderligere erstatning.
Aarhus Letbane nedlagde under sagerne bl.a. en selvstændig påstand om tilbagebetaling af forventningsværditillægget bl.a. under henvisning til, at der skulle ske fradrag heri for den øgede værdi, som beslutningen om etableringen af letbanen havde medført for lodsejernes restejendomme.
Byretten fandt, at der ikke var grundlag for at foretage fradrag i erstatningen for fordele forbundet med letbanen. Aarhus Letbane ankede dommen til landsretten, som ændrede byrettens dom. Landsretten fandt, at letbanen havde været en forudsætning for en byudvikling af den karakter, der havde været planlagt i området, og at letbanen havde været nødvendig for, at der kunne ske en udvikling af perspektivarealerne. Letbanen havde dermed ifølge landsretten medvirket til en værdiforøgelse af de tilbageblivende ejendomme, som der skulle foretages fradrag for i ekspropriationserstatningen. Landsrettens dom indebar, at lodsejerne skulle tilbagebetale forventningsværditillægget.
Højesteret fandt, at der skulle ske fradrag for den værdiforøgelse, som letbanen havde tilført lodsejernes restejendomme. Højesteret udtalte, at det i den forbindelse ikke kan stilles som en yderligere betingelse for at foretage fradrag for fordele, at ekspropriationsanlægget har været en forudsætning for, at restejendommen har fået ændrede udnyttelses- eller anvendelsesmuligheder. Det kan heller ikke stilles som betingelse, at ekspropriationsanlægget har været en forudsætning for en byudvikling af en bestemt karakter.
Efter en samlet vurdering, hvor størrelsen og beliggenheden af lodsejernes restejendomme indgik indgået, lagde Højesteret herefter til grund, at der var sket en værdiforøgelse af rest-ejendommene som følge af letbanen, og at denne værdiforøgelse oversteg erstatningerne for forventningsværdierne på de eksproprierede arealer.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs Højesterets afgørelse (pdf)