Anfordringsgældsbreve skulle værdiansættes til kurs 100 ved beregning..

Sag BS-3654/2024-HJR

A
mod
Skatteministeriet

og 

Sag BS-3648/2024-HJR

B
mod
Skatteministeriet

Dom afsagt den 14. november 2024

A og B erhvervede i oktober 2007 fra deres far, C, som led i et generationsskifte, hver nominelt 6.125.000 kr. aktier i X A/S. Købesummen var aftalt til 45.937.500 kr. Købesummen blev delvist berigtiget ved en gave, og for den resterende købesum udstedte A og B to gældsbreve med C som kreditor. Der var tale om uforrentede anfordringsgældsbreve uden sikkerhed, hver med pålydende på 37.214.661 kr. 

C døde i 2013, og gældsbrevene overgik til hans ægtefælle, D, idet hun fik udleveret fællesboet til hensidden i uskiftet bo med ægtefællernes tre børn. D eftergav ved gavebreve af 30. december 2013 A’s og B’s gæld på hver 37.214.661 kr. Af gavebrevene fremgik, at værdien af gaverne til A og B udgjorde henholdsvis ca. 4,8 mio. kr. og 5,8 mio. kr. Gaverne blev herefter anmeldt til SKAT med de anførte værdier.

SKAT og Landsskatteretten traf herefter afgørelser om, at gavernes værdi blev fastsat til deres pålydende på hver 37.214.661 kr. (kurs 100).

Sagerne angik værdiansættelsen af gaverne, der blev givet ved gældseftergivelserne i december 2013, hvilket havde betydning for beregningen af gaveafgiften på 15 %. 

Højesteret udtalte, at det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af det pågældende gældsbrev, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, fandt Højesteret, at det på anden måde må fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har for kreditor. Hvis der i en sådan situation er tale om et anfordringsgældsbrev, der er udstedt mellem nærtstående, er rente- og afdragsfrit og ikke indeholder en løbetid, fandt Højesteret, at værdien som det klare udgangspunkt må ansættes til gældsbrevets pålydende (kurs 100). Det nævnte udgangspunkt kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at den pågældende på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev. 

I de foreliggende sager eksisterede der ikke et marked for omsætning af anfordringsgældsbrevene, og de var i øvrigt ikke bestemt eller egnet til omsætning. Herefter og henset til gældsbrevenes vilkår måtte værdien af gældsbrevene på gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013 som udgangspunkt ansættes til deres pålydende på hver 37.214.661 kr. (kurs 100). 

Det måtte lægges til grund, at A og B på gældseftergivelsestidspunktet måtte forventes at ville modtage en arv, der ville være betydeligt større end gælden ifølge anfordringsgældsbrevene. Allerede som følge heraf havde A og B ikke godtgjort, at de uanset deres økonomiske forhold på gældseftergivelsestidspunktet ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri de pågældende gældsbreve. Der var således ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om kurs 100.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele Højesterets afgørelse i sag BS-3654/2024 og sag BS-3648/2024 her (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-3654/2024 og sag BS-3648/2024 i Domsdatabasen